William Kvist er klar til endnu et derby mod Brøndby, som han altid føler, han kan slå. Her fortæller han om FCKs arrogance, de svære venskaber i fodbold og at være FCKer på den værste måde

Han har spillet 17 Superliga-kampe mod Brøndby, og selvom William Kvist med 10 sejre godt kan tale om at have overhånden i den duel, er den nok næppe så markant, som fornemmelsen i kroppen siger.

For han har det godt med at løbe ind på banen til de derbyer, som har betydning for enhver Brøndby- og FCK-fans mandag i skolen eller på arbejdet.

»Prøv at tjekke statistikkerne. Jeg tror faktisk, det ser meget godt ud,« siger William Kvist.

I de for FCK så sløje sluthalvfemsere havde FCK-fans en fast sang på tribunen. Den handlede om, at uanset hvor dårlig FCK var i Superligaen, så kunne man altid slå Brøndby. Sådan har William Kvist det stadig før dagens brag på Brøndby Stadion.

At William Kvist har denne gode følelse i kroppen, når han møder Brøndby, skyldes muligvis, at midtbanemanden har vundet seks og spillet to uafgjorte af sine seneste otte Superliga-opgør mod ærkerivalen. Og det seneste nederlag ligger mere end syv år tilbage. 31. august 2008 på Brøndby Stadion.

Hvordan mærkes et derby anderledes i kroppen på dig end andre kampe?

»Jeg har haft så mange fede oplevelser med derbyer, at det selvfølgelig føles anderledes. Opladningen er længere i den forstand, at omverdenen gør den meget længere. De fleste andre kampe taler vi spillere ikke så meget om inden, men en kamp mod Brøndby er mere speciel. Den betyder noget for dem, jeg bor omkring og for mine venner og familie. Det er tæt på. Og siden jeg var otte år, har det været de kampe, der har været de store.«

Da det ikke gik godt for FCK i 90erne, talte fansene ofte om, at ’Brøndby kan vi altid slå’. Er det også den fornemmelse, du har?

»Det har jeg. Jeg har haft en del derbyer, og jeg synes, at det for det meste er gået godt. Jeg har en positiv fornemmelse. Så er det på deres bane og alt det, der gør, at et point måske også kan være fint nok i sidste ende. Men jeg har en god fornemmelse, når jeg går derind.«

Hvordan fornemmer du den ekstra adrenalin til en kamp mod Brøndby?

»Jeg er klar til hver kamp, men du skal ikke lave et ekstra stykke arbejde for at være sat op mod Brøndby. Det er du bare. Det er givet med stemningen, turen derud, lyden. Til andre kampe skal du selv finde dit spændingsniveau, som skal være højere, end omgivelsernes er. Jeg stopper den dag, jeg ikke kan mærke, at spændingsniveauet er højere i kampene mod Brøndby.«

Hvad ville kendetegne dit hold, hvis du var fodboldtræner?

»Folk skulle kende deres opgaver, godt presspil og at spille bolden baglæns (stort smil). Jeg ville også have fokus på at spille fodbold med et smil. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal drible og lave tunneller, men det skal være fedt at spille sammen med hinanden. Man har kunnet se på vores hold i de seneste kampe, at det har været sjovt at spille sammen. Selvom pasningerne måske har været simplere, slår vi hårdere til den, vi udfordrer hinanden, og vi spiller med hinanden. Det er noget af det, der giver mig den største værdi som fodboldspiller.«

Hvem er dit forbillede?

»Zinedine Zidane er den eneste spiller, jeg har lukket op for fjernsynet for at se. Hans attitude og hans måde at dominere en kamp på var ekstraordinær. Han var ikke en egoistisk spiller. Han ville gerne have bolden meget, men han gjorde det for at tage ansvar for holdet. Man ser spillere i nutiden gøre noget af det samme, men de gør det for deres egen skyld.«

Hvem er din bedste ven i fodboldverdenen?

»Fodboldverdenen er på mange måder ikke et miljø, der skaber de vilde venskaber. Jeg havde en god snak med Peter Ankersen omkring det. Han har lige været i Salzburg, hvor han har oplevet op- og nedture. Han var alene dernede, og derfor knyttede han sig også til nogle mennesker, som han stadig snakker med. Men formentlig ved han også godt, at når man ikke ses så meget mere, er det sværere at holde de kontakter.

Du kan sjældent vise sårbarhed i fodboldverdenen. Det er lidt mere macho, og du skal altid vise styrke. Vi er alle sammen mennesker. Vi har op- og nedture, og vi er sårbare. Vi har gode perioder og dårlige perioder. Hvis man ikke føler, at man kan dele den sårbarhed eller den tvivl, er det svært at skabe et venskab.

Martin Vingaard har jeg fulgtes med i ungdomsårene, og jeg spillede med ham her i FCK. Vi havde en rigtig god relation, og det har vi stadig. Vores koner ses. Det er en af dem, jeg har fået som ven.«

Hvad har Ståle Solbakken betydet for dig?

»Har jeg haft andre trænere? Ståle Solbakken og Morten Olsen er vel de to eneste trænere, jeg reelt har haft. Ståle har specielt nogle værdier som leder, som jeg godt kan lide. Han er en, jeg kigger efter i forhold til, hvordan man leder en trup og mennesker, og hvordan man taler ikke bare til dem, men med dem.«

Hvilken materiel ting kunne du ikke leve uden?

»Jeg har en cykel, som er svær at leve uden. Det er godt nok sjældent, jeg ikke har den med. Jeg er ked af det, når det regner.«

Hvilken episode beskriver bedst dit forhold til Brøndby?

»Jeg har jo været vant til at vinde mesterskaber på Brøndby Stadion, så jeg tror, at mit interne regnskab mod Brøndby er ret godt. Der må være nogle Brøndby-spillere, der har et mere anstrengt forhold til de her derbyer, end jeg har.

Brøndby har for mig altid været den klub, jeg gerne ville slå. Da jeg gik i folkeskole, holdt man enten med FCK eller Brøndby. Brøndby har altid været ’de andre’, modstanderen, selvom vi ikke mødte dem i ungdomsrækkerne, fordi de var i SBU, og vi var i KBU. Rivaliseringen har altid været der, og derfor kommer det altid til at ligge i mig, at Brøndby er nogen, jeg gerne vil slå og være bedre end – og som jeg gerne vil drille lidt.«

Hvad tror du, at Brøndby-fans synes om dig?

»Fans er meget forskellige, og da jeg var i Parken mod Randers, kom der en mand hen og sagde, at han faktisk var Brøndby-fan, men at han så op til mig og derfor gerne ville have et billede og trykke min hånd.

Jeg havde også en anden oplevelse med en Brøndby-fan, da jeg var på vej til CBS. Han kom kørende op på siden af mig og sagde noget om at slå mig ihjel, og at jeg var den største idiot på jorden. Jeg tror, det er yderpunkterne, og det skal de bare have lov til.

Det er godt, at der er den spænding mellem de to klubber. Der skal ikke være alt mulig vold, men lad der endelig være rivalisering, så vi kan mærke tændingen. Vi skal ikke bare sidde pænt på vores pladser hele tiden.«

Tror du, at du for Brøndby-fans er prototypen på en FCK-spiller, som irriterer dem?

»Det tror jeg helt sikkert. Måske er jeg lidt for pæn i det. Og jeg vil også gerne sige, at vi i FCK gerne vil være positivt arrogante. Vi vil gerne være de bedste, og vi føler, at vi er de bedste i Skandinavien. Det er vi ikke bange for at sige. Der er kulturen måske lidt anderledes i Brøndby og har altid været det. Jeg håber, at de ser mig som ærke-FCKer på den værste måde.«

Hvad har det givet dig at blive far?

»Alle, der har prøvet det, ved, hvor fantastisk det er. Jeg gjorde meget ud af min fodbold før, og jeg har lært en masse ting over de seneste 10 år, hvor jeg virkelig har nørdet med fodbold. Nu kan jeg mærke, at jeg med min søn gerne lige vil fem minutter før hjem fra træning, end jeg ellers ville. Jeg skærer måske et projekt væk, fordi der er en familie, jeg gerne vil hjem til. Jeg er ikke blevet mindre professionel, og jeg gør ikke tingene dårligere, men jeg har mistet lidt af interessen for at nørde ekstra med noget.

Her til morgen gjorde min søn noget for første gang, og det, synes jeg, er federe, end at jeg selv gør noget for første gang.«

Hvad håber du, at dit barn arver fra dig?

»Nysgerrighed. Også i forhold til at lave test og workshop og hvad jeg ellers har lavet. Jeg håber, han bliver nysgerrig på ting og på livet.«

Hvornår har du sidst været rigtig sur?

»Jeg er sjældent en, der bliver rigtig sur. Jeg tror ikke, min kone har oplevet det mange gange, men de, der oplever det, tænker nok også: ’Okay, fair nok så’. Jeg er ikke lalleglad. Der ligger noget afdæmpet i at være eftertænksom. Det synes jeg mere, at jeg er. Jeg kan også godt være melankolsk. Jeg har et positivt livssyn, og jeg synes, at jeg har et fantastisk liv. Det er sjældent, at jeg rigtigt er nede. Jeg har haft lange perioder i Stuttgart, hvor det nærmede sig de mørke tanker. Men jeg er en person, der gør noget ved det, hvis der er noget i vej-en.«