AaB ansætter Ole Jan Kappmeier som sportsdirektør.
Det oplyser den kriseramte Superliga-klub på sin hjemmeside.
Han skal sammen med teknisk chef James Gow, akademichef Jacob Larsen og scouting- og rekrutteringshef Julius Nagel udgøre 'et sportsligt hjerte i AaB', som klubben selv formulerer det.
Ole Jan Kappmeier er med i den tyske storaktionærgruppe, der ledes af den tidligere landsholdsspiller Thomas Hitzlsperger, og som købte sig ind i AaB tidligere på foråret.
I resten af maj vil Jan Peters stadig varetage rollen som sportslig ansvarlig, indtil Ole Jan Kappmeier overtager styringen 1. juni.
AaB skilte sig tidligere på sæsonen af med Thomas Bælum som administrerende direktør.
Ole Jan Kappmeier har tidligere været sportslig projektkoordinator for den tyske klub Hamburger SV. Her var han ansvarlig for den strategiske og konceptuelle udvikling i klubbens ungdomsafdeling.
I AaB er det endnu usikkert, hvilken opgave der venter den nye sportsdirektør. Lige nu ligger AaB til at rykke ned i 1. division med fem spillerunder tilbage.
AaB vandt søndag 1-0 hjemme over Lyngby i en bundgyser i Superligaen.
Sejren betyder, at AaB har fire point op til AC Horsens over nedrykningsstregen. På søndag kommer Horsens på besøg hos AaB i en ny bundgyser.
Få dommen over Superligaen i B.T.s nye fodboldpodcast, 'Ugens Rapport':
- Nye VAR-mareridt flere steder: Er det den ultimative form for uretfærdighed?
- Brøndby vandt derby: Men betyder det overhovedet noget, når det skete på den måde?
- FCK i krise? – Der er utallige problemer
- Jyderne dominerer Superliga-slutspillet
- Kåring af rundens helte, skurke, opture og nedture
Lyt til den hårdtslående podcast herunder eller søg efter Transfervinduet, der hvor du normalt lytter til podcast: