'Det rører mig ikke!'

Andreas Cornelius gjorde lørdag omsider comeback for FC København efter flere skades-uger på tribunen. 

Og den tidligere landsholdsbomber har i det hele taget tilbragt mere tid på et plasticsæde end på grønsværen, efter at han vendte hjem til hjerteklubben for et år siden.

Dengang betalte FC København et rekordbeløb - omkring 45 millioner kroner - og gjorde ham samtidig til Superligaens lønførende spiller. Og derfor har kritikken af hans mange skader også været ekstra hård.

Hvidovre IF mod Fc København på hvidovre stadion her er det: Kamil Grabara og Andreas Cornelius
Hvidovre IF mod Fc København på hvidovre stadion her er det: Kamil Grabara og Andreas Cornelius Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men det mister Andreas Cornelius ikke søvn over.

»Der har været forskellige ting fremme om, hvad jeg tjener. Altså, hvis der er nogen, der har problemer med det ... så kan de bare blive ved med at tude lidt mere. Det rører ikke mig.«

»Jeg har både tjent meget mere og meget mindre, end jeg gør nu. Og jeg har også været skadet tidligere. Jeg har både været dyrere og billigere, end jeg er nu. Så for mig betyder det ingenting.«

Superligakampen mellem FC København og Silkeborg IF lørdag den 26. august 2023.
Superligakampen mellem FC København og Silkeborg IF lørdag den 26. august 2023. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Når det så er sagt, så betyder det rent sportsligt meget for mig, at jeg er klar til at spille. Være skadesfri og hjælpe holdet, alt det jeg kan. Så på den måde har det været frustrerende, men alt det andet rører mig overhovedet ikke det mindste,« lød det fra den 30-årige tankcenterforward.

Cornelius & co. skal på onsdag finde en helt anden præstation frem, når det gælder den afgørende playoff-kamp i Parken mod polske Rakow.