Politiet bør ikke rose fodboldfans bare fordi, de ikke har smadret hele byen og har undgået at blive anholdt. Og Brøndbys fans er ekponenter for en ’en grænseoverskridende maskulinitetskultur’.

Det er nogle af pointerne i den kendte og kontroversielle debattør Henrik Marstals seneste debatindlæg, som kan læses i Politiken i dag, hvor han særligt giver Brøndbys fans en bredside.

Det har fået flere Twitter-brugere på i det røde felt, hvilket kan ses nederst i denne artikel.

»Jeg har så bestemt noget imod, at fodboldfans ligefrem skal have ros af politiet for at opføre sig ikke-voldeligt, sådan som det skete, efter at mellem 15.000 og 18.000 havde marcheret i samlet flok fra Rådhuspladsen i København til Parken på Østerbro, hvor kampen fandt sted. For burde politiet ikke forvente sig af alle samfundsborgere, at de altid afstår fra at bruge vold,« skriver Henrik Marstal i indlægget, som kan læses på Politikens hjemmeside.

Indlægget er skrevet i ly af Brøndbys pokalsejr over Silkeborg IF på kristi himmelfartsdag. Inden pokalfinalen marcherede tusindvis af gulklædte og feststemte Brøndbys-fans fra Rådhuspladsen i København til Parken på Østerbro. Se de vilde billeder og videoklip fra marchen her og øverst i artiklen

Politiet var massivt til sted i byen og forberedt på uroligheder, men dagen udartede sig uden videre dramatik, og kun en enkelt blev anholdt, hvilket fik Københavns Politi til at rose Brøndby-fansene.

Marstal, som er kendt for at være feminist, harcellerer videre mod fankulturen generelt. I medierne, herunder BT, kunne man i optakten til pokalfinalen se billeder af fans, der urinerer i en af søerne i København, mens der også var blomster, der blev trampet i stykker.

Tusindvis af Brøndby-fans tager turen fra Rådhuspladsen i København mod Telia Parken på Østerbro, hvor pokalfinalen mellem Brøndby og Silkeborg spilles torsdag klokken 17.
Tusindvis af Brøndby-fans tager turen fra Rådhuspladsen i København mod Telia Parken på Østerbro, hvor pokalfinalen mellem Brøndby og Silkeborg spilles torsdag klokken 17. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Politiet var massivt til stede i København centrum før pokalfinalen
Politiet var massivt til stede i København centrum før pokalfinalen Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Brøndbytilhængere i København centrum.
Brøndbytilhængere i København centrum. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Ifølge Marstal var der i begge tilfælde tale om en overtrædelse af straffeloven.

»Dermed praktiserede deltagerne en grænseoverskridende maskulinitetskultur, der konsoliderer sig ved at blæse på de gængse omgangsformer, ved at fremme en særligt mandligt-biologisk væren og ved at indtaget rummet med tribale mekanismer og ekskluerende omgangsformer,« skriver Marstal.

Han efterlyser, at fodboldklubberne tager affære, så også kvinder og familier kan blive inkluderet i fankulturen:

»Brøndby IF og andre fodboldklubber har i hvert fald brug for at gennemtænke, hvordan de mange fans en anden gang kan marchere på en måde, som er mere inkluderende, mindre tribal og ganske enkelt mere afdæmpet.«

Indlægget er blevet flittigt kommenteret på de sociale medier herunder Twitter, hvor fans af Brøndby og fodboldfans i almindelighed henholdsvis muntrede sig eller rasede og alt derimellem over Marstals debatindlæg: