»Det er sådan en fantastisk følelse lige nu. Den måde det hele skete på. Det er ret vildt.«

Ordene fra Esbjergs midtbanespiller Joni Kauko er ikke til at tage fejl af. Og man kan høre det på ham.

B.T. fanger ham dagen derpå, mens finnen er på vej til lufthavnen for at støde til det finske landshold, der skal spille EM-kvailfikationskampe mod Armenien og Italien.

Her kan han ikke understrege nok, hvor syret det var at score til 2-1 i overtiden på den måde, han gjorde, hvor Thomas Hagelskjær i Vejle-målet ikke havde set finnen skråt bag sig, da han lagde bolden på jorden. B.T. har mandag talt med Thomas Hagelskjær om netop den situation.

Joni Kauko øjeblikket efter, han har rundet Thomas Hagelskjær og sendt Esbjerg på top-6-kurs.
Joni Kauko øjeblikket efter, han har rundet Thomas Hagelskjær og sendt Esbjerg på top-6-kurs. Foto: John Randeris
Vis mere

Kauko havde netop taget en lang sprint ned af siden og lavet et dårligt indlæg. Han lå og fik pusten, mens de andre spillere var på vej ned i modsatte ende.

»Det er ret uvirkeligt. Jeg var så træt, og jeg følte, at jeg var ved at få krampe og ville bare blive liggende. Efter jeg rejste mig, var jeg nogenlunde okay, og jeg kunne se, at der måske var en mulighed for, at han ville smide bolden,« fortæller Joni Kauko og fortsætter:

»Så jeg prøvede at løbe lidt langsommere og snige mig lidt mere ind bag ham. Så gjorde han det. Og alt gik jo så efter planen.«

Så det var ikke bare tilfældigt, at du stod der - du gik simpelthen efter, at han måske lavede en fejl?

Mere jubel i Esbjerg. Holdet spiller resten af foråret i top-6 mod FC København, FC Midtjylland, OB, Brøndby og FC Nordsjælland.
Mere jubel i Esbjerg. Holdet spiller resten af foråret i top-6 mod FC København, FC Midtjylland, OB, Brøndby og FC Nordsjælland. Foto: John Randeris
Vis mere

»Ja, ja. I det øjeblik, jeg rejste mig igen, så jeg, at ingen kiggede efter mig. Alle løb med front den anden vej, og jeg så, målmanden slet ikke kiggede efter mig. Man ved aldrig, om han kunne have set mig inden, men jeg så det lille øjeblik. Det var bare en vanvittig situation.«

Har du nogensinde oplevet sådan en situation før?

»Nej, nej, nej. Måske da jeg var barn og spillede med din andre børn. Men nej, aldrig. Jeg kunne aldrig have forestillet mig det ske.«

Har du set det klip fra League 2 fra et par dage siden, hvor det skete?

»Ja, jeg så godt klippet. Det er rigtig nok, at det engang i mellem sker. Men det er sjældent. Specielt i de her kampe, hvor alt kan ske. Vi skulle bruge en sejr for top-6. Når jeg tænker over det hele, tidspunktet, situationen, hele kampen. Det er bare uvirkeligt, hvordan det skete,« siger Joni Kauko.

Forinden havde Vejle bragt sig foran, Esbjerg havde kæmpet sig tilbage, men fik siden hen et rødt kort, så gæsterne fra Nørreskoven havde muligheden for at tage sejren og endegyldigt fravriste esbjergenserne top-6.

Sådan blev det ikke, og ifølge Joni Kauko viser kampen præcis det, Esbjerg står for. Kaukos mål sendte samtidigt AaB ud af top-6, men det er ikke noget, finnen tænker så meget over.

»Det er altid dejligt at være den, der scorer. Men vi gjorde det som et hold. Vi har haft fantastiske og forfærdelige kampe i år, men vi har stået sammen hele vejen. Det her viser alt det mod og de kræfter, vi lægger i det, og så er det blevet muligt at nå top-6.«