Sikke et drøn!

Hvis Louka Prip får lyst til at gense sit eget mål i søndagens kamp mod Lyngby, så forstår vi ham godt.

For hold da op for et drøn, han fik sendt i netmaskerne efter 26 minutters spilletid.

SE MÅLET OG HANS REAKTION I TOPPEN AF ARTIKLEN.

Og Prip så ud, som om han ikke helt selv troede på, at han lige havde scoret en sand perle.

Horsens-spilleren så nemlig helt chokeret ud over sin egen scoring og tog sig til hovedet – med store øjne og åben mund.

Det lå ellers ikke umiddelbart i kortene, at Horsens skulle komme foran mod Lyngby.

Kort før målet havde Horsens' målmand nemlig fået direkte rødt kort.