AGF-direktør Jacob Nielsen er en mand, der beder spillerne om at kigge efter, hvad de har mellem benene, og sætter et stenhårdt pres på alle i klubben. Og det vil han blive ved med.
Hvad er den største forskel på Randers og AGF?
»Det er størrelsen og potentialet. I Randers har man gennem mange år fået det maksimale ud af sit potentiale. Man er landets sjettestørste by, og man har fået tredjeplads og pokalfinale og et færdigt stadion. Det er vel, hvad man kan bede om i en by af Randers’ størrelse. Aarhus er landets suverænt næststørste by, og AGF har en historie, der er så stærk, og som ingen andre klubber har magen til. Jeg er glad for at være en del af de traditioner og den historie, der er omkring klubben.«
AGF-direktør Jacob Nielsen er en mand, der beder spillerne om at kigge efter, hvad de har mellem benene, og sætter et stenhårdt pres på alle i klubben. Og det vil han blive ved med.
Hvad er den største forskel på Randers og AGF?
»Det er størrelsen og potentialet. I Randers har man gennem mange år fået det maksimale ud af sit potentiale. Man er landets sjettestørste by, og man har fået tredjeplads og pokalfinale og et færdigt stadion. Det er vel, hvad man kan bede om i en by af Randers’ størrelse. Aarhus er landets suverænt næststørste by, og AGF har en historie, der er så stærk, og som ingen andre klubber har magen til. Jeg er glad for at være en del af de traditioner og den historie, der er omkring klubben.«
Hvad har været din største opgave i AGF, siden du skiftede?
»Den største udfordring er ikke at tage skridtet, som vi har gjort nu. Der har været en turnaround sportsligt og økonomisk. Det er vi ikke færdige med endnu. Jeg tror, at det har været de nemmeste skridt. De sværeste skridt mangler stadigvæk. Det handler om at blive en fast del af toppen af dansk fodbold, men det kræver mange flere penge end det, vi har til rådighed lige nu. Så selv om der aldrig er blevet brugt flere penge på det sportslige, må vi erkende, at det i vores forretningsmodel er nødvendigt med et nyt stadion for at kunne løfte det til nye højder. Så det anser jeg for at være den største udfordring.«
Hvad bør en klub af AGFs størrelse kunne udrette?
»Vi er i en by, der er fire-fem gange så stor som mange af de provinsbyer, vi lige nu kan måle os med – heriblandt Randers. Så bør vi jo være stærkere på alle områder. På talentudvikling, på sponsorindtægter, på matchday-indtægter og for den sags skyld også på transfers i fremtiden. Faktum er, at vi bruger flere penge på det sportslige nu, end vi har gjort før, og det har været en af mine målsætninger. Det svære arbejde er så at øge budgettet herfra.«
Glen Riddersholm kaldte den nuværende trup for den bedste i hans AGF-tid. Er du enig?
»Ja, det er jeg helt enig i.«
Det lægger også et vist pres. Var det smart af Glen Riddersholm at melde det ud?
»Jeg synes, at det havde været Komiske Ali at gøre andet, for alle kan jo se det. Jeg tror, alle er enige i, at vi har dygtige spillere, men nu skal vi også til at være et dygtigt hold. Det er deri, opgaven består.«
Hvis Glen Riddersholm har peget på alle de spillere, I har købt i dette vindue, så peger pilen vel også på ham, hvis ikke I får succes?
»Den peger på os alle sammen. Den peger på de spillere, der er der. Den peger på staben omkring Glen. Den peger på Glen. Den peger på PC (sportschef Peter Christiansen, red.), som har hentet dem. Og den peger også på mig, som har været med til at udstikke de sportslige retningslinjer om, at vi ville have flere danske og skandinaviske spillere. Den peger på alle, men vi har nogle opgaver og noget ansvar hver især. Det er rigtigt.«
I har fået otte point i de første syv kampe. Har sæsonstarten været godkendt set fra direktørstolen?
»Nej, det tror jeg ikke, at der er nogen i AGF, der vil sige, at den er. Men havde vi vundet hjemme over Horsens og haft 11 point, havde det været okay. Større er forskellen ikke. Jeg tror, at vi lærte meget af sidste sæson med at tage en kamp ad gangen. Det er røvkedeligt, men det virker. Jeg forstår godt, at det altid er interessant at stille det spørgsmål til AGF, men vi skal passe på med hele tiden at evaluere og kigge flere kampe frem. Vi skal være dygtigere til at tage én kamp ad gangen.«
Hvornår tror du, at I forløser det potentiale, der er i AGF?
»Jeg ved godt, at rigtig mange gerne vil høre, at det sker i 2020, når klubben fylder 140 år. Men man skal forstå, at det ikke handler om at kravle op og snuppe en medalje ét år. Det handler om benhårdt og vedvarende arbejde, der gør, at potentialet forløses i mange år. Man kan huske AGF fra 1980erne og 90erne, hvor de spillede med i toppen. Vi vil rigtig gerne bruge det par år ekstra og så vide, at det går fremad, fremfor at komme med sådan nogle tomme floskler og målsætninger om det. Det er så tomt at snakke om, hvis vi ikke præsterer sportsligt.«
Hvad er status lige nu?
»Vi er kun én kamp fra at være i en mindre krise. Hvis vi taber mod Randers … Jeg tror, at det er én gang, vi har slået dem på Ceres Park de sidste 10-12 år. De har ikke vundet en kamp endnu, og vi var tæt på at sætte dem i gang, da de havde tabt 11 kampe i streg sidst, vi spillede mod dem i Randers. Vi har haft en dårlig vane med at sætte hold i gang, og derfor ved jeg også bare, at al fokus ryger fra Randers og over til os, hvis vi taber den kamp.«
Så der er krise, hvis I taber til Randers?
»Krise er mange ting. I kan jo gøre det til, at der er krise. Nej, du får mig ikke til selv at kalde det en krise. Men det ville der være andre, der kunne gøre det til.«
Du er en af de fodboldbosser, der fylder noget i medierne. Du har blandt andet været ude at svinge lidt med sablen og snakket om indstillingen i AGF. Hvad bruger du det til?
»Jeg bruger det ikke. Jeg har aldrig opsøgt pressen i de situationer, hvor du siger, at jeg svinger med sablen. Det er noget, der kommer, hvis jeg bliver spurgt. Det er ikke noget, jeg har planlagt. Det kommer, som interviewet nu tager en drejning, så det er egentlig bare åbenhjertigt, og en gang imellem kan det være, at nogle synes, man går over stregen, men det er den måde, jeg er på. Og det er den måde, min ledelsesstil er på. Jeg tror på, at det er det rigtige for AGF. Ellers havde jeg heller ikke gjort det.«
Er det også dit job som direktør at gå ud og ruske lidt op i det?
»Alle tidligere trænere snakker om presset i AGF. Men vi tør kun snakke med pressen om det. Vi tør ikke udfordre hinanden nok på det pres. Det har jeg ikke noget imod. Det mener jeg, at man skal, hvis man skal være i AGF. Man skal kunne håndtere det pres. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke nogle gange bare presser hinanden. Det er en del af en kultur. I stedet for at snakke om, at det er et ydre pres, mener jeg godt, at det må være et indre pres. For hvordan vil vi håndtere det ydre pres, hvis vi ikke kan håndtere det indre? Vi snakker om vinderkultur, og det skal komme indefra. Ikke udefra.«
Tror du, det har en effekt på AGF som klub, når du melder lidt hårdt ud?
»Det er jeg ikke i tvivl om. Det er noget, der bliver snakket om, og folk forholder sig til det. Så er det altid individuelt, om nogle lader sig provokere af det, og om det har en positiv eller negativ påvirkning. Det er meget individuelt.«
Er selve reaktionen nok for dig?
»Ja, en gang imellem er det sundt, at der bliver rusket lidt op i tingene. Hvis det kræver, at jeg skal være bad guy internt, påtager jeg mig gerne den rolle. Jeg er kun i AGF for at få klubben til at vinde. Det vil jeg gå langt for, og jeg synes ikke, at jeg går over grænsen.«
Hvad ender kampen mod Randers med?
»Jeg tror, det bliver en højintens kamp, og så vinder dem, der vil det mest. Det har igennem de seneste 10-12 år været Randers, der ville det mest. Det skal vi have sat en stopper for, og så synes jeg efterhånden, at Glen og co. har skabt en god kultur omkring de kampe. Det har ofte været tydeligt, at lillebror har villet slå storebror AGF. Vi skal bare have den sult, som de andre har i de kampe. Hvis vi ikke går ind med den sult, er vi bagud, inden kampen begynder. Hvis vi kan finde den ærgerrighed, som Randers har fundet i de seneste mange kampe mod os, mener jeg, at vi har større kvalitet og bedre forudsætninger for at vinde kampen.«
