Når Brøndby søndag møder Horsens, bliver det uden den normale opbakning fra de mange tusinde fans, der ellers tager med rundt i hele Danmark.

Derfor havde Brøndbys fans valgt at møde talstærkt op til holdets sidste træning, inden turen går vestpå. Træningen var da også rykket ind på selve Brøndby Stadion.

Brøndbys fans er udelukket fra Casa Arena I Horsens efter dén kamp 18. maj sidste år, hvor Brøndby smed mesterskabet dybt inde i overtiden. Dengang løb flere fans - maskerede og umaskerede - efter kampen på banen og forsøgte at komme i karambolage med fans fra hjemmeholdet.

Straffen kom så i september, hvor Brøndby blev frakendt retten til udebaneafsnittet til netop kampen søndag. Taber Brøndby den, kan det meget vel betyde farvel til en plads i mesterskabsslutspillet.

Brøndby Stadion Berøn dyb træner foran fansene før morgendagens kamp i Horsens.
Brøndby Stadion Berøn dyb træner foran fansene før morgendagens kamp i Horsens. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Den manglende opbakning i Horsens kom bag på en af Brøndbys vigtigste spillere, Hany Mukhtar, da B.T. spurgte ind til det scenarie, der venter holdet.

»Vores fans er altid bag os. Vi skal vinde, uanset om de er der eller ej. Vi skal vinde for klubben og for fansene, og de bliver glade, hvis vi får tre point. En fodboldkamp uden fans er trist, men det er ikke vores beslutning. Det bliver meget underligt. I sidste ende handler det bare om de tre point, som vi skal kæmpe for,« sagde Hany Mukhtar B.T..

Også Martin Retov, der som aktiv spillede i Horsens, ærgrer sig over, at kampen bliver uden Brøndbys tilskuere.

»Det bliver absurd mærkeligt. Vi har altid haft en fuldstændig fantastisk opbakning, så det bliver meget specielt. Det bliver en mærkelig fodboldkamp på alle områder. Den er så vigtig, og nu kommer vi til at spille uden tilskuere. Det bliver en mærkelig søndag,« sagde Retov til B.T..

Brøndby Stadion Berøn dyb træner foran fansene før morgendagens kamp i Horsens.
Brøndby Stadion Berøn dyb træner foran fansene før morgendagens kamp i Horsens. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Brøndby kan med en sejr over Horsens sikre sig en plads i mesterskabsslutspillet. Spiller de uafjort, er de ikke matematisk sikret en plads, såfremt det bliver til sejre for tre af de fire mandskaber, der hedder Esbjerg, Randers, FC Nordsjælland og AaB.

Taber Brøndby, er det heller ikke nødvendigvis lig en plads i nedrykningsspillet. For både Randers, FC Nordsjælland og AaB vil med et uafgjort resultat eller et nederlag forblive under Brøndby i tabellen.

Én ting er i hvert fald sikker. Den ellers udskældte Superliga-struktur, der udløber efter 19/20-sæsonen bliver mere end garant for en stor omgang spænding, når samtlige superligakampe spilles søndag kl. 17.

Husk, at du kan følge hele B.T.s dækning af sidste spillerunde i grundspillet søndag. Fra kl. 14.00 starter B.T. Sportens livedækning.