Erik Sviatchenko ligner en færdig mand i Celtic inden januars transfervindue er omme.

Og han siger det selv.

»Manageren har bedt mig om at finde en ny klub,« lyder den danske forsvarsspiller til Daily Record.

Manageren er Brendan Rodgers, der heller ikke har haft meget plads til Erik Sviatchenko på sit hold i løbet af efteråret. Øverst i artiklen kan du se sjove Superliga-fraklip

Det er to år siden, at han skiftede FC Midtjyllands ud med skotsk fodbold efter at være blevet dansk mester med klubben et halvt år forinden.

Trods den manglende spilletid regner Erik Sviatchenko ikke med, at det bliver svært at finde en ny klub.

»Klubber fra adskillige ligaer har kontaktet min agent. Det er attraktive klubber, så jeg ser på min fremtid med optimisme, siger Erik Sviatchenko.

Det var også Daily Record, der lige efter jul skrev, at FC København-manager Ståle Solbakken igen skulle være ude efter den danske forsvarer.

Prisen skulle ifølge det skotske medie, der følger Celtic nøje, ligge lige omegnen af 13 millioner kroner.

Det er kun halvdelen af den sum, som FCK angiveligt afviste at betale for Erik Sviatchenko i sommer, hvor der også var interesse. Læs mere om det

Ståle Solbakken har længe været lun på den fysisk stærke midterforsvarer, og allerede i 2014 forsøgte han at hente Sviatchenko fra FCM til FCK – uden held.

Læs også: Transferbombe nytårsaften: Medie melder supertalent klar for storklub

Erik Sviatchenko erkender i dag, at prisen på ham nok ikke er så stor som tidligere. Eller som dengang, at han skiftede til Celtic i januar 2016.

»Min transferværdi falder, jo mindre jeg spiller., men mine kvaliteter som spiller blev ikke dårligere. Lige modsat, faktisk. Jeg føler, at jeg har udviklet mig ret meget og er en meget bedre spillere nu, end da jeg kom til skotsk fodbold,« siger Erik Sviatchenko.