To jyske mandskaber, en brasiliansk back og et ventrefodsdrøn op i krogen.

Det var nogle af ingredienserne i den scoring, der netop nu er kåret til årets bedste i 2020 i Superligaen.

Manden bag er FC Midtjyllands venstreback-profil Paulinho, som i Superliga-kampen mod Sønderjyske i marts 2020 tog sagen i egen hånd, eller fod om man vil, og sparkede bolden i mål fra 25 meters penge med et flot spark, der gav bolden et herligt svæv.

Årets mål er kåret af fans og tilskuere, som har stemt på fem kandidater. Det oplyser Dansk Boldspil-Union Twitter. Se målet i videoen i toppen af artiklen.

Foruden Paulinhos vindermål var Oliver Haurits fra Næstved, Martin Vingaard fra HB Køge, Casper Højer fra AGF, Arbnor Mucolli fra Vejle Boldklub og Nicolai Geertsen fra Lyngby Boldklub nomineret.

Sidstnævntes helt specielle flugtermål, som gik viralt, var en favorit i feltet, men fik altså færre stemmer end Paulinhos mål.

En sjov detalje er, at vindermålet er 26-årige Paulinhos eneste scoring for de danske mestre i 53 kampe.

Se alle de nominerede mål i videoen herover.