De hårdkogte hooligans i det danske fodboldmiljø kan vade ind på fodboldstadioner og skabe ballade – også selv om de er idømt karantæne.

Den opsigtsvækkende melding kommer nu fra FCKs bestyrelsesformand, Allan Agerholm, der hurtigst muligt vil have ændret den »gakkede« lovgivning.

»De karantæneramte må grine ad os. Vores vagter skal manuelt stå og spotte de her hooligans blandt 36.000 ankomne gæster.«

Siden 2008 har politiet via hooliganregisteret haft mulighed for at nægte ballademagere adgang til danske fodboldstadioner.

Der opstod ballade på stadion før FC Københavns Champions League-kamp ude mod Dortmund.
Der opstod ballade på stadion før FC Københavns Champions League-kamp ude mod Dortmund.
Vis mere

Men det er stort set umuligt at håndhæve karantænerne i praksis, forklarer Allan Agerholm.

Kontrollørerne og sikkerhedsvagterne må nemlig ikke få udleveret listerne og billederne over hooligans digitalt. De må samtidig først – og kun i fysisk form – få navne og billeder på ballademagerne udleveret kort før kampstart.

»Vi får i omegnen af 30 udprintede sider med et lille – ofte dårligt – foto med detaljer på de karantæneramte,« forklarer Allan Agerholm og fortsætter:

»Det er en umulig opgave. Som ballademager skal man være særdeles uheldig for at blive spottet.«

Politiet bekræfter, at persondataregler på området i den grad besværliggør mulighederne for at identificere de uroskabende elementer til fodboldkampe.

»Loven beskriver, at vi alene må give disse oplysninger til klubberne på print – altså ikke digitalt. Vi har indstillet til, at den del af loven bliver ændret,« siger Mogens Lauridsen, politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.

Efter slutfløjtet i de pågældende fodboldkampe skal politiet bruge tid og ressourcer på at indsamle de nummererede og udprintede dokumenter med detaljer om de karantæneramte hooligans.

»Det er fuldstændig gak. Det her er en af de problematikker, jeg henviser til, når jeg beder myndighederne om at tage sig sammen,« siger Allan Agerholm, som har svært ved at acceptere, at loven står i vejen for, at man kan stoppe ballademagerne.

FCK-bestyrelsesformand Allan Agerholm er klar til at tage skrappe midler i brug for at hindre hooligans på stadion. Men lovgivningen står i vejen.
FCK-bestyrelsesformand Allan Agerholm er klar til at tage skrappe midler i brug for at hindre hooligans på stadion. Men lovgivningen står i vejen. Foto: Mathias Eis
Vis mere

Det ønske deler politiet, og opfordringen om at ændre på loven er nu givet videre til den »hurtigtarbejdende ekspertgruppe« nedsat af justitsminister Mattias Tesfaye (S), som i oktober skal præsentere bud på, hvordan der gøres op med vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe.

»Det har blandt andet været oppe at vende på det møde, der var mellem fodboldens parter, politiet og justitsministeren 14. august og bliver lige nu overvejet,« siger Mogens Lauridsen, politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.

I FCK er man klar til at skrue gevaldigt op for sikkerhedsforanstaltningerne – hvis man altså får lov:

»Vi vil gerne løse opgaven – det er stensikkert. Vi er parate til at foretage de investeringer, der skal til,« siger Allan Agerholm og fortsætter:

»Der findes eksempelvis software, der kan samkøre fotos med ansigtsgenkendelse – men vi får ikke lov at bruge det. Vi kan ikke acceptere, at den her lov står i vejen for, at vi kan løse det her.«

Hooligandebatten blev igen aktuel tirsdag, da Brøndby-hooligans rejste til Tyskland og overfaldt flere FCK-tilhængere i forbindelse med københavnernes udekamp i Champions League mod Dortmund.