De tidligere fodbolddarlings fra Hobro er tilbage i det fine Superliga-selskab. Denne gang uden det hypede fyraftensprædikat. I stedet for snak om landmænd og glade amatører lader ligaens mest formstærke mandskab fødderne tale.
Oprykkerne fra Hobro IK er Superligaens bedste hold lige nu. Jo, det er sandt. Godt nok ligger provinsmandskabet efter otte kampe to point bag førermandsskabet FC Nordsjælland i Superliga-stillingen, men kigger man på de tørre facts fra de sidste fem kampe, hvor det er blevet til fire sejre og en uafgjort kamp fra Hobro, så er holdet det suverænt bedste i rækken.
Altså bedre end F.C. København, Brøndby IF, FC Midtjylland, AGF og alle de andre tunge drenge.
»Jeg vil på ingen måder udelukke, at de kan komme i slutspillet,« siger fodbolsekspert for Eurosport, Morten Bruun, som har været imponeret af oprykkerne.
»De har været det bedste hold i stort set alle kampe, de har spillet. Det er lige før, man kan sige, at de har færre point, end de har spillet til. Så det er ikke noget lykketræf overhovedet,« lyder det fra Bruun om den suveræne sæsonstart, som egentlig er sket uden den store palaver.
I hvert fald hvis man sammenligner med sidst holdet fra nordjyske by med de 12.000 indbyggere rykkede op i Superligaen. Det var tilbage i 2014, hvor HC Andersen-fortællingen om Hobro som den lille flok underdog-amatører fra provinsflækken, der driller de store, var på alles læber - ikke bare i fodbolddanmark, men i hele Familien Danmark.
Det var en af den slags historier, der voksede sig ud af sportssiderne og blev til en dokumentarserie på landsdækkende tv, som man talte om ved frokostbordene på arbejdspladser landet over:
’Det er da sjovt nok med de der Hobro, hvad?’
Men 2014 er længe siden. Og rollen som de glade amatører i Superligaen med et faldefærdigt mini-stadion har FC Helsingør overtaget. Og det har de ingen problemer med i Hobro, som i denne sæson er kommet flyvende fra start i Superligaen.
»Vi kan godt lide at gå lidt under radaren. Det passer godt til os. Vi er jo jyder. Vi har ikke behov for de store armbevægelser. Jeg savner slet ikke den hype, der var om os i den første Superliga-sæson. Det klæder os bare at fokusere på at spille fodbold,« siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
Han fortæller, at det flyvende fyraftensprof-mandskab af vildt fightende og kontraglade fodboldkrigere, som charmerede fodbolddanmark under træner Jonas Dals engagerede ledelse, nu er skiftet ud med en fuldtidsprofessionel trup i et setup, der kan måle sig med mange af de øvrige Superliga-konkurrenter.
Både hvad angår stadion- og træningsfaciliteter og ikke mindst spillemæssigt. ’Hobro version 2.0’ med andre ord:
»Efter nedrykningen i 2016 satte vi os ned og besluttede, at vi godt kunne tænke os at være mere i boldbesiddelse end sidste gang, hvor vi havde vores forcer i omstillingsspillet. Denne gang ville vi gerne have et lidt mere boldspillende hold, uden at vi skulle miste vores omstillingsevner. Det er vi lykkes godt med,« siger Jens Hammer Sørensen.
Det var ellers nok mange, der troede, at klubben var død og begravet efter den svære anden sæson. Den var præget af uro på trænerfronten og en svingdør, der sendte holdets største stjerner ud, mens en række mere eller mindre eksotiske lykkeriddere ikke formåede at holde gejsten og niveauet fra sæson et i Superligaen oppe.
»Jeg troede ikke, at vi ville få dem at se i Superligaen igen efter nedrykningen,« siger Morten Bruun:
»Men de har fået opbygget et meget mere bæredygtigt koncept, end jeg havde forestillet mig. De var selvfølgelig ikke alle sammen landmænd og gymnasielærere, da de var oppe i Superligaen første gang, men nu er de i hvert fald alle sammen rigtige fodboldspillere. Så i virkeligheden er historien om Hobro endnu bedre denne gang.«
Thomas Thomasberg er træneren, der har været med til at udføre Hobro-ledelsens nye vision for holdet på banen. Han blev i sidste vinter hentet ind som erstatning for den garvede træner Ove Pedersen, som blev fyret trods en førsteplads i 1. division.
Thomasberg mener, at nøglen til Hobros succes primært skal findes i harmonien i en trup, der er sat sammen af lige dele gamle Hobro-drenge – eksempelvis anfører Mads Justesen og midtbaneslideren Jonas Damborg - og nye ’sultne’ spillere.
»Vi har sigtet efter at have et godt omklædningsrum og sammensætte en trup, der er stærk mentalt og stærk på træningsbanen. Vi vil hellere have en spiller, der måske er fem procent dårligere, men som vi er sikre på passer ind i truppen, og som har en sult efter at bevise sig i Superligaen,« siger Thomasberg og nævner i den sammenhæng nyindkøb som Vito Hammershøy-Mistrati og Rasmus ’Minor’ Petersen, som begge kom til klubben fra FC Helsingør uden Superliga-erfaring.
»Minor har et begrænset talent. Det har Justesen også. Og Damborg. Men de arbejder så hårdt og hjælper hinanden. De ved godt, at de skal bruge sidemandens kompetencer for at præstere. Derfor vil jeg heller ikke tolerere stjerner, der sætter sig ud over holdet,« siger Thomasberg og nævner AGF-angriberen André Riel, som har fået røg for at sige, at han hellere så sig selv højt på topscorerlisten frem for at se AGF højt i tabellen.
»Hans kommentar ville jeg have haft det vanvittigt svært ved. Det er at sætte sig ud over holdet. Havde jeg vidst det, om en spiller, så ville jeg ikke have dem,« siger Hobro-træneren.
Vito Hammershøy-Mistrati er en af de spillere, der oftest fremhæves, som en af de spillere, der i efteråret har stukket ud fra Hobros stærke kollektiv. Han mener, at holdets store succes er overraskende, men fortjent.
»Det er gået over al forventning. Men når jeg kigger på vores hold, så synes jeg, vi er gode. Vi har ikke overpræsteret og været heldige. Vi er et godt hold med typer, der passer godt sammen. Der er hård konkurrence om pladserne, men vi håber det bedste for hinanden,« siger den 25-årige midtbanespiller, som har fået et lille gennembrud i Superligaen efter flere sæsoner på diverse 1. divisionsmandskaber.
Selv om Hobro altså tilsyneladende har skruet et stensikkert vinderkoncept sammen, som enhver anden ambitiøs og fremadstormende klub kan lade sig inspirere af, så mener Jens Hammer Sørensen ikke, at Hobro-modellen kan kopieres.
»Vi har fundet vores vej. Vi har taget nogle store skridt på kort tid. Det er jeg stolt over. Og det skal vi huske at nyde. Men fodbold kan vindes på mange måder. Hver klub skal finde deres måde, de selv tror på. Jeg tror ikke på, at vi har fundet de vise sten, men vi har fundet vores måde at udvikle os på.« siger Hobro-sportschefen, som fortsat har sit arbejde som skolelære ved siden af sportschef-stillingen.
Så helt at slippe amatørånden kan de altså ikke i Hobro. Endnu.
