Det var mere effektivt end kønt, da Hobro søndag sled sig til tre point ved at slå Vejle 1-0 i Superligaen.

Hobro-spillerne og træner Allan Kuhn kan ånde lettet op, efter det søndag eftermiddag lykkedes at hente en 1-0-sejr hjemme over Vejle i Superligaen, selv om hjemmeholdet kun blev noteret for en enkelt afslutning i hele kampen mod udeholdets 16 afslutninger.

Kampen var generelt en uskøn og intens affære, hvor det var tydeligt, at der var noget på spil for begge hold.

Der var nemlig på forhånd lagt op til noget af en duel mellem to af de klubber, hvor begge hold for alvor havde brug for de tre point i bestræbelserne på at overleve i Superligaen.

Superligafodbold DS Arena Hobro IK vs Vejle Bokdklub Hobro Søndag 28. oktober, 2018.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
Superligafodbold DS Arena Hobro IK vs Vejle Bokdklub Hobro Søndag 28. oktober, 2018.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix) Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Derfor var det en intens og rodet start, hvor begge hold forsøgte at sætte sig på kampen.

Både Hobro og Vejle havde svært ved at sætte afleveringerne sammen, og mange offsidekendelser ødelagde begge mandskabers opbygning af spillet.

Efter 39 minutter var der dog ingen offsidekendelse, da Hobro efter et flot angreb kunne bringe sig foran 1-0.

Efter flot forarbejde af Hobros Mikkel Pedersen kunne venstrebacken Mathias Haarup på fornemmeste vis banke bolden op i fjerneste hjørne.

Superligafodbold DS Arena Hobro IK vs Vejle Bokdklub Hobro Søndag 28. oktober, 2018.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
Superligafodbold DS Arena Hobro IK vs Vejle Bokdklub Hobro Søndag 28. oktober, 2018.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix) Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Dermed kunne Hobro gå til pausen med 1-0, efter at have scoret på første halvlegs eneste nævneværdige mulighed. Det skulle vise sig at være Hobros eneste afslutning i hele kampen.

Scoringen tvang Vejle længere frem på banen, og som det har været i størstedelen af sæsonen var Vejles offensiv dybt afhængige af deres par i makkerpar i angrebet Imed Louati og Allan Sousa, hvor især Sousa forsøgte meget på egen hånd.

De var dog i store dele af kampen isoleret og havde utrolig svært ved at bryde Hobros kompakte bagkæde op.

Det lykkedes dog gæsterne at etablere et tungt pres i den sidste halve time, hvor Vejle havde bolden meget på hjemmeholdets banehalvdel.

Hobro's Mathias Haarup Vejl's Superliga fodbold Hobro IK - Vejle Boldklub. DS Arena. Hobro Søndag 28 Oktober, 2018.. (Foto: NORDE ERNST VAN/Ritzau Scanpix)
Hobro's Mathias Haarup Vejl's Superliga fodbold Hobro IK - Vejle Boldklub. DS Arena. Hobro Søndag 28 Oktober, 2018.. (Foto: NORDE ERNST VAN/Ritzau Scanpix) Foto: NORDE ERNST VAN
Vis mere

Men gæsterne kunne ikke få bolden forbi en velspillende Jesper Rask i Hobro-målet, hvorfor jublen kunne bryde ud i Hobro.

Med den livsvigtige sejr indhenter Hobro nu Vejle i bunden af tabellen, hvor holdene ligger nummer henholdsvis 14 og 13 med 12 point hver.

/ritzau/

Du kan læse, hvordan kampen gik i LIVE-bloggen herunder.