FC Midtjylland slog fredag aften oprykkeren fra FC Helsingør på eget græs med 2-1 i Alka Superligaen.

Alexander Sørloth og Marc Dal Hende scorede for FCM, mens Nicolas Mortensen reducerede med et drømmehug.

Hjemmeholdet dominerede store dele af første halvleg, hvor forskellen på top og bund var tydelig. I anden halvleg var kampen mere jævnbyrdig, men FC Helsingør kom aldrig tættere på end 2-1.

Resultatet betyder, at FCM kravler op på en foreløbig førsteplads med 32 point. Brøndby kan dog overhale midtjyderne, hvis holdet besejrer FCK på søndag.

Helsingør ligger fortsat andensidst med 12 point. Begge hold har spillet 15 kampe.

Midtjyderne startede bedst, hvilket Alexander Sørloth udnyttede til at bringe hjemmeholdet foran 1-0 efter syv minutters spil. Sørloth chippede kuglen over Mikkel Bruhn i Helsingør-målet efter oplæg af Mikkel Duelund.

Kort inden pausen opsnappede Marc Dal Hende en returbold, hvorefter han bragte hjemmeholdet foran 2-0 i to omgange.

Godt fem minutter efter pausen fik udeholdet reduceret med et brag af en kasse, som klart kandiderer til årets mål. Helsingør-angriber Nicolas Mortensen tog sagen i egen hånd og kanonerede bolden ind bag Jesper Hansen fra 30 meters afstand.

Indskiftede Gustav Wikheim havde hjemmeholdets største chance i anden halvleg fem minutter før tid, men nordmanden formåede ikke at score.

Til sidst pressede udeholdet på, men stolpen reddede for FCM i de døende sekunder.

Kampen sluttede derfor 2-1 foran 5570 tilskuere på MCH Arena.

/ritzau/

Herunder har du BTs udsendte medarbejders karakterer til de to hold:

FC Midtjylland (3-43)

Jesper Hansen 4

Kian Hansen 4

Markus Halsti 02

Filip Novak 4

André Rømer 4

Jakob Poulsen 4

Tim Sparv (ud: 38.) 4

Marc Dal Hende 4

Alexander Sørloth 7

Paul Onuachu 02

Mikkel Duelund (ud: ) 7

(snit: 4,2)

Janus Drachmann (ind: 38.) 4

Jonas Borring (ind: 63.) 4

Gustav Wikheim (78.) UB

 

FC Helsingør (3-4-3)

Mikkel Bruhn 4

Daniel Jørgensen 02

Andreas Holm 4

Søren Henriksen 4

Ricki Olsen (ud: 69.) 02

Christian Køhler 4

Mikkel Basse 4

Adnan Mohammad (ud: 82.) 7

Anders Holst 4

Nicolas Mortensen 7

Patrick Olsen (ud: 75.) 4

(snit: 4,2)

Matheus Leiria (ind: 69.) 4

Osama Akharraz (ind: 75.) UB

Morten Hegaard (ind: 82.) UB

.