Nicklas Helenius pådrog sig en skade i OB's nederlag til FC Midtjylland.

OB tabte søndag 0-2 til FC Midtjylland på udebane. Men nederlaget var ikke den mest kedelige nyhed for OB i det opgør.

Nicklas Helenius blev nemlig alvorligt skadet i opgøret og måtte bæres fra banen på en båre.

Se hele situationen omkring Helenius' skade øverst i artiklen.

OB's Nicklas Helenius bliver skadet i Superligakampen FC Midtjylland mod OB på MCH-Arena i Herning, 14. april 2019.
OB's Nicklas Helenius bliver skadet i Superligakampen FC Midtjylland mod OB på MCH-Arena i Herning, 14. april 2019. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det var i en duel med FC Midtjyllands Kian Hansen, at Helenius blev skadet, og OB-spilleren skreg af smerte, da han landede i græsset. Flere spillere var straks henne ved Helenius, der lå på banen med tydelige smerter.

Også Kian Hansen så tydeligt påvirket ud, over at Helenius tilsyneladende slog sig så voldsomt, og FC Midtjylland-krigeren stod længe ved Helenius, da han modtog behandling på banen.

B.T. Sport har været i kontakt med OB, der melder ud, når omfanget af Helenius' skade kendes. Helenius skal have scannet sit knæ for at vurdere skadens omfang, men er der tale om en korsbåndsskade, som noget tyder på, kan Helenius være færdig for i år.