OB har i ly af nattens mulm og mørke været rundt i Odense for at beklæde byens statuer i de kendte blå og hvide striber.

Odense Boldklub har indgået et samarbejde med den danske sportstøjsproducent Hummel, som skal stå for spilletrøjen på Fyn indtil 2021.

Tirsdag skulle trøjen så præsenteres, og det har klubben gjort på en lidt særlig måde. I ly af natten har klubben nemlig været rundt og beklædt Odenses statuer med den nye spilletrøje.

Trøjen blev præsenteret på klubbens Facebook-side og er uden striber på ærmerne, som klubben ellers spillede med indtil vinterpausen.

OB møder fredag AGF i forårets første Superligakamp.