FC Helsingør får nok ikke en større muligheden for at få point i Telia Parken mod FC København.

En rystende usikker debutant i Løvernes mål Laszlo Köteles skabte nærmest panik, hver gang han var i nærheden af bolden, og efter Helsingørs første udlignende mål til 1-1, spredte de første tanker sig om en usikker målmand hos udeholdet. Men det endte alligevel med en sejr til FCK på 4-3 på et mål i overtiden af Federico Santander.

»Man kan kun give stor ros til vores hold. Vi gør det godt på udebane mod FCK, og vi fortjente at komme herfra med point, synes jeg. De kommer godt nok foran, men da vi ser, at deres målmand hverken kan tage med hænder eller fødder, får vi en stor tro på det hele og gik efter det. Vi stod jo med et point i lang tid, men uheldigvis får de scoret i overtiden, og det er selvfølgelig dybt ærgerligt for os,« siger en af Helsingørs bedste i nationalarenaen, Andan Mohammed, der selv stod for det reducerende mål til 2-3.

»Jeg synes, at det her var min bedste kamp i Helsingør-trøjen. Jeg synes også, at jeg spillede en god kamp i Brøndby, så jeg er glad for, at jeg får vist, hvad jeg kan. I slutningen af kampen løb jeg tør for kræfter og bad om at blive skiftet ud, men det skyldes, at jeg hele ugen har haft et trykket ribben og ikke har kunnet træne ordentligt. På den baggrund er jeg glad for min præstation her, men det fjerner ikke min skuffelse over, at vi ikke fik et point med,« tilføjer han.

FC Helsingør skal i sidste kamp i grundspillet møde FC Nordsjælland på hjemmebane.