Vi skal husker alle dagen, kampen og øjeblikket, hvor Christian Eriksen kollapsede.

Ikke mindst landsholdslæge Morten Boesen, som var med til at genoplive den danske landsholdsstjerne, da han fik hjertestop midt i EM-kampen i et fyldt og feststemt Parken mod Finland i juni sidste år.

I dag ventes Eriksen at gøre comeback i topfodbold, når han efter planen får debut for Brentford i Premier League mod Newcastle.

Og det glæder landsholdslægen, som til daglig er tilknyttet FC Københavns stab. Det siger han i et interview med Tipsbladet.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det bliver helt vildt fedt at se ham tilbage på fodboldbanen. Jeg er glad på hans vegne over, at han er kommet til den beslutning,« siger Morten Boesen til fodboldmediet.

Han fortæller, at han har fulgt Eriksens vej til et comeback tæt fra sidelinjen, og han er helt rolig omkring den 30-årige dansker retur til topfodbold.

Her skal Eriksen for første gang spille en betydende kamp med en indopereret hjertestarter.

Brentfords danske manager, Thomas Frank, har udtaget Eriksen til truppen mod Newcastle, og har sat, at han venter at give debut til sin nye dansker, som kom til klubben i slutningen af januar-transfervinduet.

Læs alt om Christian Eriksens comeback på BT.dk.senere i dag. Kampen spilles kl.16.