Lørdag blev guldet i Superligaen uddelt og fejret i Telia Parken.

Og det var naturligvis FC København, som for flere runder siden sikrede sig mesterskabet, der officielt skulle kåres som danske mestre anno 2019.

Det blev blandt andet fejret med et guld-interview, hvor TV3 Sports Joachim Boldsen blev 'offer' for FC København-spillernes fejring.

Den tidligere håndboldspiller blev nemlig overhældt med øl, lige før et interview med Viktor Fischer og Nicolai Boilesen gik i gang.

Fejring af pokalen efter Superligakampen mellem FCK - FC Nordsjælland i Parken, lørdag den 25. maj 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Fejring af pokalen efter Superligakampen mellem FCK - FC Nordsjælland i Parken, lørdag den 25. maj 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Bech
Vis mere

ØVERST I ARTIKLEN KAN DU SE HELE INTERVIEWET MED FISCHER OG BOILESEN

Det var Andreas Bjelland og Rasmus Falk, der sørgede for, at Joachim Boldsen også for alvor blev en del af guldfesten med øl, alt imens Viktor Fischer og Nicolai Boilesen var godt underholdt.

Og der var god guld-stemning under interviewet, hvor der både blev sat ord på FC Københavns mesterskabssæson i 2018/19 og ikke mindst Robert Skovs vilde bedrift, da han søndag slog Ebbe Sands mål-rekord.

FC København tabte sæsonens sidste kamp 1-3 mod FC Nordsjælland.