Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det så rigtig grimt ud, da FCK-keeperen Kamil Grabara stødte sammen med AaB-spilleren Mathias Ross søndag.

»Sammenstødet medførte nogle brud i Grabaras ansigt, der kræver et indgreb. Han skal bagefter gennem en periode, hvor han heler efter operationen, inden han kan genoptage træningen,« meldte FC København ud efter uheldet.

Det forventes, at Kamil Grabara er ukampdygtig i seks til otte uger.

Og nu er FCK-keeperen blevet opereret.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Operationen gik efter planen, og 23-årige Grabara kan efter en periode med hvile se frem mod sin genoptræning.

»Det er selvfølgelig meget ærgerligt at blive skadet og ude af stand til at hjælpe holdet på banen den kommende tid, men jeg vil gøre alt, jeg kan for at støtte holdet uden for banen, ligesom de altid støtter mig, når jeg spiller,« siger Kamil Grabara

Cheftræner Jess Thorup ærgrer sig selvfølgelig over at miste sin førstekeeper i en længere periode.

»Det vigtigste er, at Kamil bliver helt klar igen, for det var et voldsomt sammenstød, og vi var alle bekymrede for ham,« siger Jess Thorup og fortsætter:

»Nu er han godt gennem sin operation, og vil vi alle hjælpe ham med at komme tilbage på banen så hurtigt som muligt. Kamil var et rigtigt godt sted spillemæssigt nu, men vi kender ham også og ved, at han vender endnu stærkere tilbage,« siger Jess Thorup.

Andre læser også