Rasmus Festersen slår fast, at hvis det ikke bliver OB efter hans kontraktudløb til sommer, så bliver det intet.

Det har været utroligt småt med spilletid for Rasmus Festersen i dette efterår, og det er som bekendt ikke den optimale indgang til fremtidige kontraktforhandlinger.

Og bliver det ikke til en forlængelse, så har angriberen allerede bestemt sig for, hvad fremtiden så skal bringe.

»Jeg har ikke lyst til noget andet end OB, og alternativet er udelukkende et stop. Det er min klub, og min by og det er her jeg ønsker at være i mit videre arbejdsliv. Det liv vil jeg komme til at udskyde, hvis jeg skal forlænge min karriere et andet sted,« siger Festersen til Fyens Stiftstidende.

Rasmus Festersen kom til klubben for tre år siden. OB skal i næste runde møde Sønderjyske på udebane.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com