Hvad gik der galt i Brøndby?
Var det nerver, træthed, et fald i kvalitet eller det hele på én gang? Noget tyder på det. Brøndby tabte guldet i sæsonens sidste runder, efter at have haft det mellem hænderne til det allersidste.
Men til sidst kunne FC Midtjylland mandag aften lade sig kåre som danske mestre, mens Brøndby stod tilbag med en - for dem - ubrugelig sølvmedalje. Så hvad er forklaringen? Det afhænger af, hvem man spørger.
»Det handler om at levere i 36 kampe. Ikke 32 kampe. Men det var usandsynligt, at Horsens skulle være dem, der skulle afgøre det. Det er lidt svært at sætte ord og lette forklaringer på det. Det giver ingen mening. Men vi fandt ikke vores niveau i de sidste tre-fire kampe,« siger Brøndby-anfører Johan Larsson.
Brøndby-træner Alexander Zorniger er endnu ikke nået frem til en konklusion. Men han har et par ideer.
»Vi lavede 81 point. Så det var den perfekte sæson uden det perfekte resultat til sidst. Vi kan spille bedre kampe til sidst. Det var her, det hele blev afgjort,« siger tyskeren.
»Vi må tale om min analyse og konsekvenserne af den, når jeg er tilbage fra min ferie. Der kommer mange konsekvenser og analyser fra alle jer og alle eksperterne. Og på en måde har I alle ret,« fortsætter han.
Frygten for at tabe og manglende erfaraing er to årsager til, hvorfor det gik som det gik i sæsonens sidste dage. Brøndby-spillerne har ikke tidligere prøvet at spille med om guldet. Og da det gjaldt, var det måske en mangelvare, mener Brøndby-træneren.
»Måske blev de bange for at tabe noget. Det er unge spillere som Christian Nørgaard, Hany Mukhtar og Simon Tibbling, der er rygraden på vores hold. Vi har ældre spillere, men de er ikke rutinerede udi at hente et mesterskab hjem. Jeg vil ikke bebrejde spillerne med et eneste ord. Det er sport. Og det sker, at et mesterskab glipper,« lyder det fra Zorniger, mens Christian Nørgaard har et andet input.
»Det bliver nogle gange lidt forkrampet, når man vil noget så meget. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved, om vi gerne ville det. For vi ville det ekstremt meget. Nogle gange træffer man mindre kloge beslutninger, når man virkelig gerne vil noget. Det kender alle også fra deres privatliv. Vi ville det så gerne, men det lykkedes ikke i sidste ende. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige… Jeg er lidt tom for ord. Det er lidt hårdt for mig. Det er billederne fra Horsens, der løber igennem hovedet,« siger midtbanespilleren.
Han og holdkammeraterne er nu udstyret med en sølvmedalje. Men den har ikke den store betydning i minutterne og timerne efter guldet endegyldigt glippede.
»Den havner et sted langt inde i skabet. Jeg har en fra sidste år. Den var god nok,« slutter Johan Larsson.
