Fredag var der et relativt vigtigt møde for Superligaen.

Her mødtes Divisionsforeningen, kulturminister Joy Mogensen, Danmarks Idrætsforbund og DBU på video med det primære formål at diskutere Superligaens genåbning.

Superligaen præsenterede de protokoller, der skal sørge for at holde smitterisikoen blandt spillerne nede på et minimum, og efterfølgende var Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, ude med det, der kunne lyde som en dommedags-melding.

»Det er professionel fodbold i Danmark, der er på spil, hvis vi ikke får afviklet ligaen færdig, og vi begynder at løbe tør for tid. Jorden begynder så småt at brænde under os,« sagde Claus Thomsen til Ritzau.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det kunne lyde som dystre udsigter, hvis ikke de politiske partier vælger at tage Superligaen og 1. division med, når der næste gang skal åbnes lidt mere for Danmark.

Men hvad vil det egentlig sige?

»Det betyder, at hvis vi ikke får afviklet ligaen færdig, så kan det få en effekt på den kommende sæson. For allerede der strammer det rigtig meget med datoerne, hvis vi skal i gang 1. september, siger Claus Thomsen til B.T. og fortsætter.

»Hvis vi ikke får afviklet det her, vil der være en risiko for, at det får indflydelse på næste års turnering, så vi ikke får afviklet den, som den skal. Og hvis vi ikke får afviklet denne års turnering, er der alle mulige fælles og individuelle aftaler for klubberne, som man står med. Det handler om fodboldens økosystem - deltagelse i europæiske turneringer og så videre.«

(ARKIV) AaB's Tom van Weert jubler har scoret til 2-0 i 3F Superligakampen mellem Aab og Brøndby IF på Aalborg Portland Park, søndag 23. februar 2020. FC København har kun fået et point med fra forårssæsonens to første kampe på udebane mod tabellens bundhold. Københavnerne er nu ni point efter FC Midtjylland. Det skriver Ritzau, mandag den 24. februar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) AaB's Tom van Weert jubler har scoret til 2-0 i 3F Superligakampen mellem Aab og Brøndby IF på Aalborg Portland Park, søndag 23. februar 2020. FC København har kun fået et point med fra forårssæsonens to første kampe på udebane mod tabellens bundhold. Københavnerne er nu ni point efter FC Midtjylland. Det skriver Ritzau, mandag den 24. februar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hvis vi ikke spiller sæsonen færdig, risikerer vi så, at professionel fodbold i Danmark kan forsvinde?

»Professionel fodbold i Danmark er meget stærkt. Men det sætter vi på spil, hvis vi ikke får afviklet turneringen,« siger direktøren og understreger.

»Vi kan afvikle 3F Superligaen og NordicBet-ligaen fuldt forsvarligt. Om det så er i overensstemmelse med de hensyn, der måtte være til Danmarks samlede sundhed, er ikke inde for vores ramme at svare på.«

Savner du et mere klart svar fra myndigheder, når I præsenterer jeres planer?

»Det kan man altid ønske sig, men man bliver nødt til at respektere, at vi indgår i en større sammenhæng,« siger Claus Thomsen.