Det blev til en scoring i overtiden for begge mandskaber, da Randers og Brøndby spillede 2-2 søndag.

To scoringer i overtiden afrundede et begivenhedsrigt drama søndag, da Randers og Brøndby spillede 2-2 i 3F Superligaens anden spillerunde.

Marvin Egho udlignede i kampens sidste sekunder den scoring, som Mikael Uhre selv havde sat ind i overtiden for Brøndby.

Emil Riis bragte Randers tidligt foran på en kontroversiel scoring, men Dominik Kaiser udlignede dog minutter efter for Brøndby i den hæsblæsende duel.

3F Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF på Cepheus Park Randers, 21. juli 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
3F Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF på Cepheus Park Randers, 21. juli 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Begge hold havde noget at revanchere fra deres seneste kampe, og det betød, at kampen startede i et hæsblæsende tempo, og tilskuerne i Randers skulle ikke vente længe på den første scoring.

Randers-angriberen Emil Riis overløb Paulus Arajuuri efter otte minutter, og alene igennem lagde han bolden i mål.

Brøndby protesterede kraftigt over scoringen, og tv-billederne viste da også tydeligt, hvordan Riis tog bolden med hånden op til scoringen.

Protesterne forstummede dog minuttet efter. Dominik Kaiser kom for anden runde i træk på tavlen, da han dukkede op i feltet og udlignede lynhurtigt for Brøndby.

3F Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF på Cepheus Park Randers, 21. juli 2019. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2019)
3F Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF på Cepheus Park Randers, 21. juli 2019. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2019) Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Kampen forsatte i et lidt langsommere tempo, men i en jævn halvleg havde begge mandskaber flere chancer for at bringe sig i front.

Skarpheden manglede dog, så de to hold gik til pause med 1-1.

Anden halvleg var akkurat så jævn som første. Begge mandskaber spillede friskt til og satsede meget i omstillingerne.

Det betød også, at kampen endte i et fuldstændig vanvittigt scenarie til sidst.

3F Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF på Cepheus Park Randers, 21. juli 2019. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2019)
3F Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF på Cepheus Park Randers, 21. juli 2019. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2019) Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Indskiftede Mikael Uhre bragte Brøndby foran 2-1 i overtiden, men Marvin Egho ville ikke stå tilbage for det, og i kampens sidste sekunder udlignede han tæt under mål.

Akkurat efter scoringen fløjtede dommere kampen af, og de to hold spillede derfor 2-2.

Dermed fik Randers sit første point i denne superligasæson, mens Brøndby står noteret for fire point for to kampe.

/ritzau/