Liam Miller (t.h), da han spillede i AGF i 2002
Liam Miller (t.h), da han spillede i AGF i 2002 Foto: Bonnerup Claus

Den tidligere irske landsholdspiller i fodbold Liam Miller er død af en kræftsygdom, skriver BBC sent fredag aften. Han blev 36 år.

Miller var noget af en fodboldnomade med ophold i adskillige klubber.

I foråret 2001 optrådte han i den danske Superliga for AGF, som havde lejet ham i Celtic. I alt fik han 18 kampe for AGF, hvorefter han vendte tilbage til den skotske storklub.

Den danske Superligaklub hylder Miller på Twitter:

»Liam Miller er død. Liam spillede for klubben i 2001-2002 sæsonen, hvor det blev til 18 kampe i den hvide trøje. Vores tanker er med Liams familie og venner i denne svære tid.«

Liam Miller i kamp mod AaB. (FOTO ERNST VAN NORDE/BT)

Fra Celtic tog Miller et skridt op i karrieren, da han skiftede til Manchester United. Det blev dog blot til en håndfuld kampe for storholdet, som i en periode lejede ham ud til Leeds United.

Størst succes opnåede midtbanespilleren hos Sunderland, hvor han fra 2006 til 2009 nåede 57 kampe. I 2011 fortsatte han karrieren i den bedste australske liga. I 2016 sluttede han som spiller i USA.

SOCCER-GERMANY-B04-RBL/

Flere fodboldstjerner mindes Miller på de sociale medier. Den tidligere angrebsstjerne Chris Sutton, der i Celtic var holdkammerat med Miller, skriver på Twitter:

»Frygteligt triste nyheder om Liam Miller. Taget (bort, red.) for ung. Tanker går til hans familie.«

Dansk-ghanesiske Francis Dickoh spillede sammen med Liam Miller i Hibernian. Han skriver også en farvelhilsen på Twitter:

»Jeg er så trist over nyheden om, at min tidligere holdkammerat og ven, Liam Miller, har tabt sit livs kamp og nu er død. Jeg sender mine dybeste tanker til din familie. Det var alt for tidligt, men nu skal du op blandt stjernerne. RIP.«

En ung Liam Miller i kamp mod Eric Cantona i en testimonial match på Old Trafford i 2001. REUTERS/Ian Hodgson

Den tidligere Celtic-stjerne Stiliyan Petrov skriver:

»Jeg er virkelig ked af , at min ven og gamle holdkammerat er død. Mine tanker er med hans familie og venner. RIP, min ven.«

FCM

Sunderland, Leeds og Celtic hylder også deres tidligere spiller. Celtic oplyser, at holdet spiller med sorte armbind i weekeendens ligakamp.

Liam Miller spillede 21 kampe for Irlands landshold fra 2004 til 2009.

/rizau/

SMS

Se også

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.