I bunden kan du se BTs karakterer til de to hold.

Silkeborg vandt en livlig kamp med 3-2 over AaB. Debutanten Vladimir Rodic fik en flot debut med en scoring.

AaB udlignede to gange undervejs, men debutanten Vladimir Rodic blev den helt store helt for Silkeborg lørdag eftermiddag.

Her tog Silkeborg imod AaB i 20. spillerunde i Alka Superligaen, og hjemmeholdet vandt det medrivende opgør 3-2.

Silkeborg kan med sejren skimte top-6 og rykker op på niendepladsen i ligaen med 23 point, mens AaB tabte et vigtigt skridt i kampen om at nå med i mesterskabsslutspillet.

AaB ligger på syvendepladsen med 26 point for en kamp mere end FC København, der spiller senere lørdag.

AaB var mest på bolden i kampens indledning, hvor Silkeborg stod kompakt på banen. Spillestilen gjorde det svært for nordjyderne at skabe nævneværdige chancer.

I stedet kunne Silkeborg efter små ti minutter bringe sig foran 1-0.

Den debuterende Silkeborg-kant Vladimir Rodic fandt med et flot indlæg Davit Skhirtladze, som headede Silkeborg i front.

Som halvlegen skred frem, kom der mere bevægelse i offensiven hos AaB, men Silkeborg-målmand Peter Friis Jensen kom aldrig i problemer.

AaB kom bedst ud til anden halvleg, og allerede efter fem minutter bragte Frederik Børsting balance i regnskabet efter en præcis tværbold fra Jannik Pohl.

Så stod der 1-1, og efter stilstand i kampen bragte Silkeborg-backen Jens Martin Gammelby hjemmeholdet foran 2-1 efter et spark fra distancen med et kvarter igen.

AaB indskiftede offensivspilleren Yann Rolim, som kort efter udlignede til 2-2 efter tilfældigt spil i feltet.

Silkeborg var dog ikke færdige.

Med blot fem minutter tilbage af den ordinære spilletid blev Vladimir Rodic matchvinder, da han gled forbi Jacob Rinne i AaB-målet og bragte Silkeborg foran 3-2.

LÆS MERE: Rasende over VM-beslutning: Det er fuldstændig chokerende og uhyrligt

Montenegrineren fuldendte dermed en flot debut og sikrede hjemmeholdet de tre point.

I næste uge venter endnu en hjemmekamp for Silkeborg mod Lyngby. AaB tager ligeledes på hjemmebane imod titelaspiranterne fra Brøndby.

/ritzau/

Silkeborg IF (4-2-3-1)
Snit: 5.7

  • Peter Friis Jensen 7
  • Jens Martin Gammelby 7
  • Tobias Salquist 4
  • Simon Jakobsen 7
  • Gregor Sikosek 4
  • Ibrahim Moro 7
  • Casper Sloth 4
  • Vladimir Rodic 10
  • Davit Skhirtladze (ud: 72.) 7
  • Marc Rochester Sørensen (ud: 90.) 4
  • Jeppe Okkels (ud: 66.) 02
  • Magnus Mattsson (ind: 66.) 10
  • Mate Vatsadze (ud: 72.) UB
  • Jeppe Gertsen (ind: 90.) UB


AaB (4-5-1)
Snit: 4,2

  • Jacob Rinne 4
  • Patrick Kristensen 4
  • Jores Okore 7
  • Kasper Pedersen 4
  • Jakob Blåbjerg 02
  • Kasper Kusk 7
  • Edison Flores (ud: 84.) 02
  • Rasmus Würtz (ud: 54.) 4
  • Filip Lesniak 4
  • Frederik Børsting (ud: 81.) 4
  • Jannik Pohl 4
  • Kasper Risgård (ind: 54.) 4
  • Yann Rolim (ind: 81.) UB
  • Pavol Safranko (ind: 84) UB

Se liveopdateringen fra kampen herunder.