Fra en Hereford Beefstouw uden for Herning til en eksklusiv klub i London. FC Midtjylland er kommet op i en helt anden økonomisk liga, efter den engelske rigmand Matthew Benham for godt otte måneder siden overtog klubben. Men de sportslige ambitioner rækker meget længere end det mesterskab, som midtjyderne ligger til at vinde, fortæller FCMs bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen.
Der ligger en Hereford Beefstouw i Lund. Det er ingen nyhed for dem, der har været der, men bøfhuset spiller en rolle i FC Midtjyllands historie, som de færreste kender til.
Ikke engang selv om den gode historie om FC Midtjylland for længst har forladt den jyske hede og pryder forsiden af det seneste FIFA-magasin, hvor de lillaklædte FCM-spillere står i kammeratlig rundkreds midt i den stride lyng.
Så midtjysk som noget, men omtalt langt væk fra kommunegrænsen, som omkranser den boble, der hedder Herning, hvor man siger, der er en særlig mentalitet. Hvor man får tingene til at ske, fordi man er fra Herning.
»Det har været overvældende at se FC Midtjylland blive omtalt i Die Welt, Daily Mail, være tophistorien på FIFA.com og læse The Guardian skrive en klumme om klubben. Det er vi selvfølgelig beærede over, for det er udtryk for, at vi angriber mange ting på en anderledes og nytænkende måde. Det er dét, vi gerne vil være kendt for, når vi skal tiltrække nye spillere, specialister og så videre,« fortæller klubbens bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, da BT sætter ham stævne i Londons mondæne Notting Hill-kvarter på en restaurant, der mere er en klub forbeholdt medlemmer, end det er et gængs spisested.
Over en omgang oksekød, bearnaise og salatbar mødtes Rasmus Ankersen med FCM-repræsentanterne kommunikations- og marketingsdirektør Hans Krabbe, formand Johnny Rune og sportsdirektør Claus Steinlein samt den engelske rigmand Matthew Benham i februar 2014 til en middag, der reddede Herning-klubbens eksistens.
»Der var rigtig god kemi, og det var ligesom udgangspunktet for, at vi skulle snakke videre om mulighederne,« husker Rasmus Ankersen.
Der blev talt og aftalt. Benham, der har grundlagt sin formue på professionel gambling og analyse og i forvejen ejer Championship-klubben Brentford, skulle købe FC Midtjylland, og Rasmus Ankersen skulle være hans talerør og bindeleddet mellem Benham og hans danske investering.
Et bet. Og et fun project. Som måske giver den store gevinst, hvis Superligaens tophold forvandler det danske mesterskab, kursen er sat mod, til deltagelse i Champions League.
Vejen fra Hereford Beefstouw i Herning-forstaden Lund til Electric House, som medlemsklubben hedder, i den pulserende engelske hovedstad er dog alt andet end snorlige.
»Det har været otte hektiske måneder, siden Matthew købte aktiemajoriteten i FCM. Nogle gange tænker jeg, at det føles, som om vi har været i gang i flere år,« siger Rasmus Ankersen og fortsætter:
»Det var et totalt sporskifte for klubben. Jeg kan huske, at Claus Steinlein i tiden efter transaktionen ofte sagde til mig, at han skulle vænne sig til at tænke offensivt igen. Nu havde han kæmpet en ren overlevelseskamp i flere år, og så kom vi pludselig og sagde: ’Hvad skal der til for, at FCM kan spille europæisk gruppespil hvert andet år?’«
31-årige Rasmus Ankersen er personificeringen af, at fodboldens verden er et ypperligt eksempel på pluralisme i praksis. En billardkugle støder ind i en anden, der ruller og sætter en tredje i gang.
»Min egen fodboldkarriere sluttede, før den var kommet i gang. Efter 15 minutter i min første seniorkamp for reserveholdet tager jeg et træk op ad kanten, og så kommer der en AaB-spiller glidende og rammer mig på knæet. ’Knæk’, sagde det, og der sluttede min tid som fodboldspiller,« fortæller Rasmus Ankersen, der i stedet for karrieren som spiller forsøger sig med trænertjansen.
»Jeg måtte jo have tillid til, at de bedste trænere ofte er frustrerede eksspillere med uforløste ambitioner,« siger han med et grin.
Efter nogle år i forskellige assistent- og trænerroller i FCM kaster han sig over skrivningen. I dag har han fem bøger på cv’et. Den seneste hedder ’The Gold Mine Effect’, der i dag er udgivet i 40 lande og solgt i 150.000 eksemplarer. En bog om, hvorfor de bedste sportsfolk i verden synes at komme fra de samme små byer. Det er netop arbejdet med ’The Gold Mine Effect’, der for seks år siden får Ankersen til at flytte til London for at finde et engelsk forlag, der vil udgive hans bog. Hvorfor overhovedet fortælle den forhistorie? Jo, det er et vidnesbyrd om, at når en dør lukkes, åbnes der nye.
»På et tidspunkt holdt jeg et foredrag om min bog i en forsamling, hvor kusinen til en kvinde, som Matthew Benham havde studeret med i Oxford, var blandt publikum. Helt tilfældigt får jeg en mail seks måneder senere, hvor kusinen foreslår, at jeg mødes med en, hun kender, som vist har noget med en fodboldklub at gøre. Totalt tilfældigt. Hun tror, vi har en fælles interesse. Det var så Matthew,« siger Rasmus Ankersen og trækker på skulderen.
Nogle uger senere mødes Ankersen og Benham på Brentfords træningsanlæg, og de finder hurtigt ud af, at de deler mange iagttagelser om fodboldverdenen. Over de kommende måneder opbygger de en god relation, og en dag over en frokost i Soho i London fortæller Benham, at han overvejer at købe en klub mere.
»Han har kigget på en klub i Belgien og en i Spanien, og jeg foreslår så, at han skal overveje FC Midtjylland. Faktisk tror jeg ikke helt, han fangede den først, og vi snakker videre om noget andet,« fortæller Rasmus Ankersen.
På vej ud af døren siger Rasmus Ankersen det igen: Hvad med FC Midtjylland?
10 dage senere sidder Matthew Benham så med FC Midtjylland-ledelsen på Hereford Beefstouw i Lund, og fire måneder herefter går handlen endeligt på plads.
»Der var nogle bump på vejen i forhandlingsprocessen, fordi FCM var forpligtet til at betale et stort millionbeløb til et akademi i Indien, som klubbens indiske aktionær skulle starte. Den forpligtelse skulle klubben ud af, før Matthew ville ind, og derfor trak hele forløbet ud,« påpeger Rasmus Ankersen,
Af samme årsag er Claus Steinlein tvunget til at spille vovet spil, hvor han hele tiden arbejder med to scenarier: en plan A med Benham og en plan B uden ham. To helt forskellige virkeligheder.
Plan B omfatter blandt andet et salg af Erik Sviatchenko til FC København. Københavnerne presser på for at få handlen igennem, mens Steinlein prøver at trække tiden.
»Den sag har der jo været sagt og skrevet meget om, men der er ikke så meget andet i det, end at det ville være et rigtig dårligt signal for FCM at få en ny ejer, melde større ambitioner ud og så sælge en af sine største profiler til konkurrenten dagen efter. Det hang ikke sammen, og derfor var en af vores første opgaver efter pressemødet 2. juli at blokere den handel,« forklarer Rasmus Ankersen og fortsætter:
»Det handlede ikke om pengene, for det var en god aftale for FCM, men med den nye virkelighed i FCM var det ikke til diskussion, om vi skulle sælge en stor profil til FC København. Selvfølgelig skulle vi ikke det.«
Parterne kom overens, og Sviatchenko endte med at forlænge sin aftale med FCM. Men samme scenarie gentog sig i vinterpausen, da Sylvester Igboun blev nægtet et skifte til kinesisk fodbold.
»Det gjorde ondt på os alle sammen, for ’Sly’ har været en loyal soldat i 10 år i FCM, og vi ved alle, hvad han kommer fra. Men der bliver nødt til at være overensstemmelse mellem det, du siger, og det, du gør. Hvis du siger, at du vil vinde guld og samtidig sælger en af dine største profiler uden at finde en værdig erstatning, så er dine ambitioner jo bare varm luft,« påpeger Rasmus Ankersen.
Også uden for banen er der kommet nye toner i FC Midtjylland. På den netop overståede generalforsamling blev det besluttet, at FCM skal afnoteres fra børsen.
»Vi vil hellere bruge vores penge og administrative ressourcer på at indfri vores sportslige og kommercielle ambitioner i stedet for at betale et stort beløb hvert år for at være børsnoteret,« forklarer Rasmus Ankersen.
Men FCM er også en forretning, der i fremtiden skal sammentænkes med Benhams investering i Brentford. London-klubben har ambitioner om Premier League og ligger i øjeblikket til at skulle i playoff om en plads i det forjættede land. Den drøm kan få betydning for FC Midtjylland.
»Vi er først lige begyndt, og de kommende år skal vi arbejde på at finde de synergier, der er ved at have flere klubber under samme paraply. Især på scouting-delen er der store fordele ved at være to, men spillerudveksling er også noget, som vi overvejer,« lyder det fra Rasmus Ankersen.
At Rasmus Ankersen anbefalede Matthew Benham at købe FC Midtjylland frem for Brøndby, der ellers også netop havde gennemgået en rekonstruktion og tilmed har et større brand, stadion og fanbase, hænger sammen med Ankersens fortid i klubben.
»FC Midtjylland er min hjerteklub. Det er her, jeg kommer fra. Det var der, jeg selv var træner og spillede, og så vidste jeg, at klubben virkelig har mange store kapaciteter. Claus, Glen (cheftræner Glen Riddersholm, red.) og de andre trænere kendte jeg fra tidligere. Jeg vidste, at der er et rigtig stærkt fundament i FCM, og hvis man kunne sætte turbo på det med ny kapital, kunne det blive rigtig godt,« forklarer Rasmus Ankersen, der endda mener, at fundamentet er så stærkt, at projektet godt kan tåle et salg af eksempelvis Sylvester Igboun, Erik Sviatchenko eller Pione Sisto til sommer.
»Det er muligt, at vi sælger en eller to spillere til sommer, men det skal være til den rigtige pris. Vi plejer at sige, at det er dyrt at være fattig, for når du er tvunget til at sælge, får du dårlige priser. Har du penge, kan du have is i maven, og det er vores situation nu,« påpeger Rasmus Ankersen og tilføjer:
»Men hvis vi sælger, er det netop, at vores rekrutteringssystem skal stå sin prøve. Jeg synes, at vi med Johan Dahlin, Tim Sparv, Jim Larsen, Martin Pusic, Marcos Urena og Kristoffer Olsson har gjort meget rigtigt på transfermarkedet indtil videre, men der vil selvfølgelig komme skæverter. Vi kommer til at se på ligaer, der ikke er typisk for danske klubber, fordi vi tror, at der meget værdi her.«
Med ni points forspring ned til FCK på andenpladsen styrer FCM med sikker kurs mod sit første mesterskab. Rasmus Ankersen er dog ikke parat til at sige, at FCM vil sætte sig lige så tungt på Superliga-tronen, som FCK gjorde i en årrække.
»Jeg tror mere, jeg kan sige, at det, vi har gang i, gør noget godt for Superligaen som helhed. FC København ser ud til at blive bedre og bedre, og Brøndby har også gang i et spændende projekt. I sidste ende gavner det hele ligaen, at vi er flere, der vil kæmpe med om det i toppen. Vi har i Danmark en stor udfordring med at få vores europæiske koefficient op, og det er et fælles projekt.«
Et projekt, FCM ser sig selv bidrage positivt til – også selv om holdet i august fik store klø af Panathinaikos i Europa League-kvalifikationen.
»Det var ikke kønt nede i Athen, men med til historien hører også, at vi stillede med et baby-hold. De spillere med mest international erfaring, for eksempel Tim Sparv og Petter Andersson, var ikke til rådighed i de kampe. Vi tror på, at vi står meget bedre rustet næste gang, vi skal spille i Europa,« mener Rasmus Ankersen, der lover, at han og Matthew Benham også er i FC Midtjylland om fem år.
»Ja, det tror jeg helt sikkert. Mange internt i FC Midtjylland har spurgt mig, om Matthew bare er en døgnflue, men så siger jeg, at den bedste måde at bedømme det på er ved at kigge på den måde, han har investeret i klubben. Vi har for eksempel opgraderet vores investering i akademiet, hvilket vi først vil se resultatet af om fire-fem år. Hvis han kun ville være i klubben i et par år, ville han selvfølgelig ikke gøre det. Vi er overbeviste om, at vi har gang i noget stort, og rejsen er kun lige begyndt for os.«
