FCK var bagud til 0-1 til AaB, men en flot scoring til sidst af angriberen Dame N'Doye udløste en pointdeling.

AaB var på vej mod en 1-0 sejr, men på en sen genialitet af FC København-angriberen Dame N'Doye kunne FCK tage det ene point med hjem fra en intens superligakamp i Aalborg, da opgøret endte 1-1.

Hjemmeholdet havde ikke vundet i fem superligakampe i træk og kun fået en enkelt sejr de seneste ti kampe, så tre point ville være tiltrængte for Morten Wieghorsts mandskab.

Samtidig skulle FCK forsøge at bevise, at holdet er i stand til at være konkurrencedygtig i både Superligaen og Europa League, hvor københavnerne tilkæmpede sig et point i Prag i torsdags. Læs tre ting, vi lærte fra opgøret mellem AaB og FCK her.

Superligakampen mellem Aab og FC København på Aalborg Portland Park
Superligakampen mellem Aab og FC København på Aalborg Portland Park Foto: Henning Bagger
Vis mere

Kampens store betydning for begge hold medførte en intens første halvleg, der primært var præget af opspilsfejl og duelspil.

Der skulle derfor gå 20 minutter, før der kom gang i kampen i form af chancer. Robert Skov sparkede resolut på stolpen med sit brandvarme venstre ben.

Det blev startskuddet til en periode med flere tilbud til begge mandskaber.

Dog fandt ingen netmaskerne, hvorfor pausestillingen var 0-0. Se B.T.s karakterer til de to holds spillere her.

Superligakampen mellem Aab og FC København på Aalborg Portland Park
Superligakampen mellem Aab og FC København på Aalborg Portland Park Foto: Henning Bagger
Vis mere

FCK-træner Ståle Solbakken var alt andet end tilfreds med københavnernes indsats i første halvleg. Men han skulle få mere at være utilfreds over efter 57 minutter.

AaB-backen Jakob Ahlmann sled sig igennem i venstresiden, og han fandt en helt fri Lucas Andersen, der via stolpen bragede bolden ind bag Jesse Joronen i FCK-målet.

Føringen kom som et resultat af en god start på anden halvelg af hjemmeholdet.

Gæsterne virkede generelt trætte og idéløse, hvilket måske kan skyldes turen til Prag i torsdags.

FCKs Jan Gregus (16). Superligakampen mellem Aab og FC København på Aalborg Portland Park. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
FCKs Jan Gregus (16). Superligakampen mellem Aab og FC København på Aalborg Portland Park. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men da det så sværest ud leverede Dame N'Doye en genialitet. Efter 82 minutter tog senegaleseren bolden ned med brystet i feltet, hvorefter han kanonerede bolden utageligt op i målhjørnet.

Scoringen sikrede topholdet det ene point.

AaB er nu uden sejr i de seneste seks superligakampe. Nordjyderne er en del af det store, tætte felt som kæmper om pladserne i top-6.

/ritzau/