Jens Stage og FC København sejrede i Superligaen mod AGF, som tabte med 1-2 i København.

AGF spillede godt med, men fik ikke point i fredagens udekamp i 3F Superligaen mod FC København, som vandt opgøret med 2-1.

FCK-profilen Viktor Fischer blev den afgørende faktor, da han lavede to fremragende oplæg til scoringerne fra Pierre Bengtsson og Jonas Wind.

Denne uges mest omtalte spiller i dansk fodbold har været Jens Stage, som før denne sæson kom til FCK fra netop AGF.

FC Københavns Pierre Bengtsson har åbnet scoringen i første halvleg af kampen i 3F Superligaen mellem FC København og AGF i Telia Parken i København og bliver lykønsket af Dame N'Doye, fredag den 19. juli 2019. . (Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)
FC Københavns Pierre Bengtsson har åbnet scoringen i første halvleg af kampen i 3F Superligaen mellem FC København og AGF i Telia Parken i København og bliver lykønsket af Dame N'Doye, fredag den 19. juli 2019. . (Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix) Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix
Vis mere

Jens Stage indledte kampen på bænken, men han fik de sidste 30 minutter på banen for værterne.

Ikke alle i Aarhus har været helt tilfredse med Stages skifte til FCK, og Jens Stages lejlighed i Aarhus blev i ugens løb udsat for hærværk.

Spilleren modtog dog både blomster og klapsalver fra begge klubbers fans før kampen, inden han også blev klappet på banen ved sin indskiftning.

FCK kom bedst ud til kampen og kom foran efter 12 minutter.

AGF's Mustapha Bundu holder FC Københavns Viktor Fischer væk fra bolden under kampen i 3F Superligaen mellem FC København og AGF i Telia Parken i København fredag den 19. juli 2019.. (Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
AGF's Mustapha Bundu holder FC Københavns Viktor Fischer væk fra bolden under kampen i 3F Superligaen mellem FC København og AGF i Telia Parken i København fredag den 19. juli 2019.. (Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix) Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Viktor Fischer sendte Pierre Bengtsson i dybden med en fremragende stikning, og Bengtsson kvitterede ved at sparke bolden i nettet.

Efter scoringen kom AGF bedre med og fik også bolden i mål, men scoringen blev underkendt for en noget tvivlsom offside.

AGF kunne dermed gå til pause bagud med 0-1 efter en første halvleg, hvor gæsterne ellers havde givet FCK god modstand.

Kampens afgørelse faldt efter godt en time, hvor Viktor Fischer på overlegen vis rundede en modstander, sendte bolden ind i feltet til Jonas Wind, som sparkede den fladt i mål til 2-0.

3F Superliga - FC København vs. AGF fredag den 19. juli 2019. Anders Kjærbye - Ritzau Scanpix
3F Superliga - FC København vs. AGF fredag den 19. juli 2019. Anders Kjærbye - Ritzau Scanpix Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix
Vis mere

AGF's Tobias Sana burde efterfølgende have udlignet, men svenskeren sparkede forbi mål i en ellers helt fri position.

Gæsterne fik dog reduceret, da Jon Dagur Thorsteinsson på kølig vis vippede bolden hen over FCK-målmand Sten Grytebust og i mål til 1-2 i det 81. minut.

I slutfasen fik AGF et direkte frispark på kanten af feltet, men Tobias Sana sparkede bolden over målet.

Jens Stage nåede at rage et gult kort til sig for et frispark midt på banen, men kunne efter kampen fejre, at FCK for sjette gang i træk besejrede AGF på hjemmebane i Superligaen.

/ritzau/