Det er bare en jubelscene, når Pieros Sotiriou løfter sine arme og sigter ud mod publikum efter en FC København-scoring.
Men hvis det ser ud som om, at den 27-årige cypriot har styr på det, når han står og leger skarpskytte på græsplænerne i Superligaen, er der en ret god grund til det.
For i to år har Sotiriou om ikke stået i præcis samme positur - så i hvert fald haft et gevær om halsen. Et af de helt rigtige. Sådan et, man får i hånden, når man skifter skolehabitten ud på den festglade ø for at iklæde sig camouflagefarver.
»Da jeg var 18 år gammel og afsluttede skolen, skulle jeg i militæret i to år. Dengang spillede jeg i Olympiakos Nicosia, og det var så svært for mig at skulle leve et professionelt liv samtidig,« fortæller Pieros Sotiriou inden københavnernes sæsonstart fredag i Esbjerg.
Pieros Sotiriou har været i FC København i to et halvt år nu. Det har været med op- og nedture.
Der har været perioder, hvor fans og fodboldeksperter har været på nakken af cyprioten for ikke at kunne garnere sit altid hårde arbejde med lige så gode præstationer eller de mål, som han også vurderes på.
Hele tiden har Pieros Sotiriou insisteret på, at han bare vil blive ved med at arbejde hårdt. Og det karaktertræk har han muligvis udviklet i sine to år ved grænsen mellem den græske og tyrkiske del af Cypern.
»Jeg tror, at det gav mig noget. Jeg er blevet stærkere i mit hoved af den oplevelse. Jeg kan fokusere bedre, og jeg kan tænke i mere smarte løsninger. Og det har også hjulpet min karakter.«
Den 27-årige angriber har scoret sin professionelle udlandskontrakt. Han har spillet adskillige landskampe, vundet mesterskaber, snuset til Champions League og været med i Europa League.
For ni år siden er det ikke sikkert, at han helt havde troet på, at fodbold-cv’et ville se sådan ud, da dagene var ekstraordinært lange for teenage-Sotiriou.
»Det har helt sikkert holdt min udvikling tilbage, selvom jeg fik forskellige tilladelser. Jeg skulle stå op klokken 6 om morgenen og derefter være på øvelse indtil klokken 14. Så skulle jeg først der til træning med mit fodboldhold, inden jeg om aftenen skulle tilbage igen. Det var hårdt,« siger Sotiriou og giver et eksempel på en dag.
»Når du er i militæret i Cypern, skal du stå ved grænsen i seks timer om dagen. Men de er opdelt i morgen, aften og nat, så du står to timer ad gangen. Det vil sige, at du står med dit gevær sådan her på det samme sted, og du er meget alene.«
Og mens han skulle passe sine seks timers militærarbejde hver dag ved grænsen, løb Pieros Sotiriou samtidig rundt og spillede i den bedste cypriotiske række.
Ja, han nåede faktisk at afslutte tiden i Olympiakos Nicosia - og militæret - med at blive kåret til Årets unge spiller i Cypern i sommeren 2013.
Nu står han muligvis foran sin sidste halvsæson i FC København, hvor Ståle Solbakken har udset sig sommerens transfervindue som det rigtige til at indkassere nogle millioner for sin cypriot.
»Jeg ved, hvad Ståle Solbakken tænker, og at FCK er en klub, der køber og sælger spillere. Jeg har to år endnu, og jeg er glad her. Hvis der kommer noget til sommer, hvorfor så ikke gå efter det?«
»Hvis både Ståle og jeg er tilfredse med det, kan vi nok godt blive enige om det,« siger Sotiriou.
Han har ni gange sigtet ud mod publikum med sit imaginære gevær efter en Superliga-scoring i efteråret.
Men det rigtige gevær...
»Jeg har aldrig brugt det,« griner Sotiriou.
