I søndags gav Ståle Solbakken et opsigtsvækkende interview på TV3+, hvor han langede kraftigt ud efter FCK-ledelsen i kølvandet på normandens dramatiske fyring.

Men nu er det Solbakken selv, der modtager et par lammere fra sine tidligere spillere.

»Ingen skal pege af nogen som helst andre end os i truppen i forhold til, hvordan vi præsterer ude på banen. Men der er ingen tvivl om, at du ikke kun kan lægge alting over på spillerne. I hvert fald ikke hvis man prøver at kigge lidt bagom kulissen over de sidste 18 måneders tid,« siger Nicolai Boilesen i et interview på Canal 9 og peger altså indirekte mod Solbakken.

Som optakt til søndagens superligakamp mellem SønderjyskE og FCK forholder både Boilesen og Falk sig til fyringen af Ståle Solbakken.

»Der er ingen tvivl om, at Ståle har gode sider, men også nogle, som jeg ikke er enig i,« siger Rasmus Falk.
»Der er ingen tvivl om, at Ståle har gode sider, men også nogle, som jeg ikke er enig i,« siger Rasmus Falk. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Begge nævner, at de til tider savnede konstruktiv kritik.

»Der er ingen tvivl om, at Ståle har gode sider, men også nogle, som jeg ikke er enig i. Jeg har det altid bedst med, når det hele er konstruktivt,« forklarer Rasmus Falk, mens Boilesen mener, at »konstruktiv kritik er vejen frem.«

»Man skal ikke bare ødelægge, men også bygge videre på ting.«

2020 har været et mareridtsår for FCK.

Ståle Solbakken blev fyret først i oktober.
Ståle Solbakken blev fyret først i oktober. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I Superligaen har det langtfra været prangende, mens holdet da har skabt resultater europæisk. Men selv erkender Nicolai Boilesen, at man har underpræsteret, hvis man ser bort fra en lille håndfuld opgør i Europa League.

Derfor mener han også, at fyringen er berettiget.

»Når man har set interviewet fra søndag, tænker man, at det har været under opsejling længe. I dagligdagen er der en masse ting, som vi ikke lægger mærke til eller ved noget om. På længere sigt tror jeg, at det er det rigtige.«

Både Rasmus Falk og Nicolai Boilesen nævner undervejs, at de begge er taknemmelige for nogle af Ståle Solbakkens sider, og at de har lært meget af den tidligere cheftræner.