Hvis Mohamed Daramy har ondt i brystkassen efter søndagens derby, så forstår man det godt.

For FC København-stjernen blev nemlig trådt på i brystet efter en hård duel med Brøndby-spilleren Sebastian Sebulonsen i første halvleg.

Noget, der fik den unge offensivspiller til at skrige af smerte inde på banen.

Og derfor var det da også en episode, som den danske landsholdsspiller på ingen måde var tilfreds med, da han mødte pressen efter 0-1-nederlaget til ærkerivalerne:

Mohamed Daramy under søndagens derby.
Mohamed Daramy under søndagens derby. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg har afleveret bolden, og pludselig kommer han ti år efter og træder på mig. Jeg kan ikke gøre noget. Men dommerne har vel tjek på det...«

Føler du, det var bevidst af ham?

»Jeg ved ikke, om det var bevidst, men jeg ligger ned og føler, jeg bliver trådt på. Og det kan man også se, jeg gør. Om det var bevidst? Det har jeg ikke set på.«

FCK-guldfuglen fortæller dog, at episoden lynhurtigt blev snakket igennem med Brøndby-forsvarsspilleren.

»Sebulonsen spurgte bare, om jeg var o.k., og så var vi videre,« lød det fra Daramy.

FC København løb ind i lidt af et chok i guldjagten, da hovedstadsklubben tabte med 0-1 til et kriseramt Brøndby-mandskab i nationalarenaen.

Du kan se B.T.s karakterer fra opgøret lige HER.