FC Københavns cypriotiske angrebsstjerne Pieros Sotiriou er - udover at være en målræv - også en usædvanlig god bror.

Forleden sikftede Sotirious lillebror, Konstantinos Sotiriou, fra den cypriotiske klub Olympiakos Nicosia til rivalerne Anorthosis Famagusta FC, der er blandt topholdene i den cypriotiske liga. Og det skifte kan han - ifølge cypriotiske goal.com.cy -  takke sin storebror i København for.

Det lokale medie fortæller nemlig, at Anorthosis Famagusta FC kun ville have den yngre Sotiriou, hvis han kunne rekvireres gratis. Men Olympiakos krævede at, spillerens frikøbsklausul på 50.000 euro skulle betales - og dermed så overgangen ud til at strande.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men så rykkede Pieros Sotiriou ud. FCK-stjernen tog til Cypern, fik en god snak med Olympiakos' ledelse og fik beløbet forhandlet ned til 40.000 euro (ca. 300.000 kr.), som han betalte - og på den måde sikrede, at lillebror Konstantinos  kunne skifte klub.

I modsætning til målræven Pieros Sotiriou er 22-årige Konstantinos Sotiriou en forsvarsspiller på 1,90 meter.