Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Jeg skal ud at fejre det i aften. Jeg skal have noget alkohol«.

Ordene kommer fra FC København-målmand Kamil Grabara, der med over 700 minutter uden at lukke mål ind nu er den målmand, som har holdt buret rent i længst tid i træk i Superligaens historie.

Rekorden blev sat med søndagens 1-0-sejr over guldrivalerne fra FC Midtjylland, og derfor har FCK sat kursen direkte mod guldet.

»Rekorden havde betydet absolut ingenting, hvis vi ikke havde vundet. Så svaret er simpelt: Sejren er det vigtigste.«

Af den årsag er Grabara også i humør til at fejre søndagens sejr.

»Jeg skal ud at fejre det i aften. Jeg skal drikke noget alkohol, men ikke for meget, for vi skal have klare hoveder. Vi skal spille igen på torsdag,« siger den tørstige målmand.

Selvom han nu kan se sig selv i Superliga-historien, så føler han sig ikke nødvendigvis velkommen.

»Det er en fed følelse, og det er specielt, når det er min første sæson her. Jeg ved så ikke, om jeg er den mest velkomne person i historiebøgerne, men sådan er det,« siger Kamil Grabara og takker sit forsvar for hjælpen med at holde buret rent i syv kampe i træk.

Men hvorfor skulle han så ikke føle sig velkommen i Superligaens historie?

Jo, den polske målmand gør sig ofte bemærket med kække kommentarer, og for nylig kom han i karambolage med AaB-målmand Jacob Rinne, fordi Grabara hoverede foran AaB's fans efter en 1-0-sejr – et sted, hvor han tidligere har ramt en fan, da han sparkede bolden ud mod fansene.

Med et smil forklarer han selv:

»Det er jer medier, der gør mig mærkelig i aviserne. Ej, det er ikke noget stort. Jeg laver bare sjov. Der er følelser i fodbold, og jeg er måske ikke den mest rolige person, når jeg er i aktion. Det er måske derfor, og jeg er da i det mindste ikke kedelig.«

Den polske målmand kan søndag se tilbage på en flot redning, der holdt FCK på sejrskurs i de døende minutter.

»I aften skulle jeg levere. Det er det, jeg får mine penge for. Sidst vi mødte FCM i Ikast eller Herning – jeg kan ikke huske, hvad byen hedder – der scorede vi til allersidst. Det var samme følelse, jeg havde i dag.«

Andre læser også