Torsdag aften tørner FC København og FC Midtjylland sammen i et topbrag i Superligaen.

Løverne fra hovedstaden tager imod ulvene fra Herning i Parken, når de to hold mødes i en direkte duel om guldet.

Og FC København har tilsyneladende taget sig alle de forholdsregler, de kan i forhold til kampen mod FC Midtjylland.

De forsvarende danske mestre er kendt for deres lange indkast, men det kan godt gå hen og blive en udfordring for Kian Hansen og co., når de besøger Parken torsdag aften.

FC København har nemlig endnu en gang rykket banderne tættere på banen, som du kan se på billedet i tweetet ovenover.

Men FC København bryder altså ikke reglerne for, hvor tæt på banen reklamebanderne må stå.

Det er ikke første gang, FC København har rykket på banderne til et opgør mod FC Midtjylland.

Øverst i artiklen kan du se tv-billederne fra Parken af banderne.

Det samme var tilfældet i november, da FC Midtjylland gæstede Parken i Superligaens grundspil.

Dét opgør vandt FC København i øvrigt 2-1.

Hvad den konkrete årsag til, at banderne atter er blevet rykket i Parken, vides endnu ikke.

Men måske skal det tolkes som et modsvar til FC Midtjyllands stikpille på de sociale medier forud for topopgøret, som du kan se i videoen fra deres Twitter-profil herunder.