Klubbens fans skal selv finde ud af, hvad de vil.

Sådan lyder det nu fra FC København, efter at nogle af de mest fanatiske tilhængere har opfordret til at droppe den specielle tradition, hvor man på tribunen smider med badedyr til sæsonens sidste hjemmekamp. Se højdepunkter fra FCKs seneste Superliga-kamp øverst i artiklen

I et opslag på FCKs hjemmeside lyder det torsdag: »Klubbens svar er, at det er helt op til fansene. Badedyrene er ikke indført eller styret af F.C. København.«

Som BT beskrev onsdag har fan-fraktionen Sektion 12 direkte frarådet folk at tage badeyr med i Parken fredag aften mod FC Midtjylland:

»På trods af at vi respekterer klubbens traditioner, mener vi derfor ikke, at fredagens kamp bør bruges til at sende et signal om sommerferiestemning. I stedet vil vi sende et signal om, at det er hårdt arbejde, som sommeren bør bruges på.«

I et direkte svar til det argument lyder det fra FCK:

»Argumentet om, at der ikke skal være sommerferiestemning, men at der venter hårdt arbejde, kan vi sagtens tilslutte os. Men vi kan love, at vi arbejder hårdt hele sommeren - badedyrstifo eller ej,« skriver FCK.

Traditionen med at smide badedyr har eksisteret siden 2004 som en humoristisk fanreaktion på klubbens investering i feriecentrene Lalandia. Den har så hængt ved lige siden.

Traditionen me dat smide med badedyr har eksisteret siden 2004.
Traditionen me dat smide med badedyr har eksisteret siden 2004. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Som klubben konstaterer:

»Der skal ikke herske tvivl om, at vi altid har sat pris på denne festlige og morsomme manifestation, men vi er også klar over, at vi - for første gang siden badedyrene dukkede op – har haft en historisk dårlig sæson. Også selv om vi forhåbentlig ender med bronzemedaljer oven i den europæiske 1/16-finale,« skriver FCK.

Klubben ligger inden de sidste to Superligarunder på en tredjeplads, men kun på en bedre målscore end FC Nordsjælland - der venter i sidste spillerunde. Ender FCK med at hente bronze, er sæsonen slut. Ender klubben i stedet på fjerdepladsen, venter en Europa League-play-off-kamp på hjemmebane mod enten AGF eller Sønderjyske.

Herunder kan du lige slutte af med at få to hede FCK-relaterede transfergodbidder: