Vreden og frustrationerne var ikke til at tage fejl af, da kampen var slut.

FCK-fansene var nemlig rasende.

Rasende over endnu et nederlag. Det sjette efter blot ti kampe i denne sæson.

Og det fik hele truppen – og især FC Københavns træner, Jess Thorup – at mærke efter søndagens nederlag til FC Midtjylland.

For da kampen blev fløjtet af, kunne man høre de mange medrejsende FCK-fans synge ned mod spillerne.

»Den hvide trøje forpligter« og »Thorup Raus« lød det fra lægterne.

Du kan høre fansenes vredesudbrud i videoen øverst i artiklen.

FC København tabte søndag aften med 1-2 på udebane til FC Midtjylland, der dermed overhaler københavnerne i Superliga-tabellen.

Jess Thorup og co. har blot hentet 12 point efter ti kampe, og holdet fra hovedstaden indtager i skrivende stund niendepladsen i Danmarks bedste fodboldrække.

B.T. var til stede søndag aften i Herning, da de to Superliga-giganter bragede sammen. Du kan læse B.T.s dom over kampen lige HER.