FC København og en lang række europæiske topklubber bruger i stigende grad centrifugeret blod til skadesbehandling. Metoden er gået fra dopinggråzone til godkendt, men danske eksperter advarer
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tiger Woods gør det. MLB-stjernen (baseball) David ’Big Papi’ Ortiz gør det. Tottenhams rygende varme superstjerne Gareth Bale holder sig sammen med angrebskollega Jermain Defoe heller ikke tilbage. Og de danske vicemestre fra FC København har også taget hul på en kontroversiel skadesbehandling, der indtil for få år siden bevægede sig så langt ind i dopingens gråzone, at det var lige til fy-fy og en løftet pegefinger.Da José Mourinho gjorde sin entré i Chelsea i 2004, havde den omstridte og karismatiske portugiser ikke bare stram taktisk koncepttænkning og sit magiske Midas touch af en mandskabsbehandling at gøre godt med. Mourinho og hans medbragte lægestab viste sig klar til også at bruge metoder, der umiddelbart lå snublende tæt på bloddoping for at få et stjernenavn som Arjen Robben på benene i en ruf.
Det fik det verdensomspændende anti doping agentur WADA til at råbe vagt i gevær og kritisere Mourinho for at være lige smart nok. Men siden har WADA legitimeret brugen af centrifugeret blod, som forkortet går under betegnelsen PRP-behandling, hvis det vel at mærke sker som et led i skadesbehandling.
Groft sagt skal man sørge for at ramme rigtigt med kanylen, fortæller direktør Lone Hansen fra Anti Doping Danmark (ADD).
- WADA har vurderet, at den muskelopbyggende effekt ved den øgede dannelse af væksthormon i forbindelse med PRP-behandling er så beskeden, at man ikke løber nogen risiko for at betegne det som præstationsfremmende, siger Lone Hansen til sporten.dk.
I professionel cykelsport har omgangen med plasmaberiget blod ellers været omgærdet af kontrovers og kriminologi.
Ryttere som den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong og hans US Postal-mandskab havde ligesom danske Michael Rasmussen egen blodbank og dermed et stærkt våben at trække på, når iltoptagelse skulle have et nøk eller tre i opadgående retning.
Men der er forskel på skadesbehandling med den såkaldte blod-spinning og så de fordækte blodtransfusioner, især den spanske heksedoktor Eufemiano Fuentes har gjort sig berømt og berygtet for frem til sommeren 2006.
- Det er en absolut skærpende omstændighed, hvis man bruger PRP-behandling intravenøst, fordi det så regnes for at være præstationsfremmende og dermed lig med doping. Når man bruger det, må man kun indsprøjte det i enten muskler eller led for at behandle en given skade, understreger ADD-direktøren.
Hos de danske vicemestre i FCK bekræfter læge Morten Boesen, at man igennem længere tid har brugt PRP-behandling til skadede spillere
- I FCK bruger vi det mest i forbindelse med muskelskader. Hvis en spiller har en forstrækning, eksempelvis. Jeg vil tro, at vi har gjort det et par gange i denne sæson, siger Boesen, som foreløbig holder sig fra at sprøjte blodplasmaen ind i beskadigede led, som det ellers er sædvane i europæiske eliteklubber som Tottenham, Bayern München og Barcelona.
Den tidligere landsholdslæge Mogens Kreutzfeldt er i dag næstformand i DBUs medicinske udvalg og følger samtidig udviklingen internationalt. Og selv om han kender til den såkaldte blod-spinning, er det stadig et særsyn herhjemme, mener han.
- At bruge PRP-behandling er meget usædvanligt i Danmark. Nok mest fordi der stadig mangler videnskabeligt bevis for, at det faktisk virker. Jeg vil betegne det som meget alternativt, vurderer Kreutzfeldt.
Kreutzfeldt bakkes op af Eilif Larsen, der i årtier har plejet omgang med danske topatleter som grundlægger af Gildhøj Privathospital.
- Jeg kan ikke anbefale metoden. Dels fordi der mangler evidens, dels fordi det altså ikke er godt, hvis der kommer for mange hvide blodlegemer med ind i de skadede muskler og led, siger Larsen.
