FC København udlejer højre backen Guillermo Varela til Dynamo Moskva for resten af sæsonen.

Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside.

Og William Kvist, der er midlertidig sportslig leder efter fyringen af Ståle Solbakken, er glad for, at det er lykkedes at komme af med 27-årige Varela.

»Guillermo er en dygtig spiller og har gjort det godt i FCK. Med Peter Ankersens ankomst er det dog klart, at vi har for mange højre backer i truppen,« siger William Kvist.

Guillermo Varela tørner i resten af sæsonen ud for Dynamo Moskva, som har indgået en lejeaftale med FCK. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Guillermo Varela tørner i resten af sæsonen ud for Dynamo Moskva, som har indgået en lejeaftale med FCK. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Derfor er det logisk for alle parter, at Guillermo får mulighed for at spille et andet sted resten af sæsonen, mens det også giver god økonomisk mening for os,« fortsætter Kvist.

Varelas exit betyder, at FCK nu har Peter Ankeren og Karlo Bartolec til at kæmpe om spilletiden på højre back.

Guillermo Varela kom til FC København i janaur 2019, og han står noteret for 53 kampe for klubben.

Før Varela kom til FCK, har han været vidt omkring i fodboldverdenen - han har blandt andet klubber som Manchester United, Real Madrids B-hold og Eintracht Frankrfurt på cv'et.