En derbysejr betyder noget. Især, når man ikke har vundet en i 15 måneder.
Det var derfor, jubelen var vanvittig og øredøvende ved et mål til 3-1. Det var derfor, voksne mænd brød igennem et hegn ved en scoring til 2-1 – og det var derfor, nerver i løbet af 90 minutter blev til forløsning for FC Københavns fans.
’Løverne’ vandt sæsonens første derby. Med en forrygende slutspurt, en flok flotte mål og ikke mindst en Viktor Ficscher, der bare bliver ved med at imponere og eksplodere.
3-1 vandt FC København i en kamp, der både gav indikationer og besvarede nogle af de store spørgsmål de to rivaler imellem.
For hvem skulle gå ud af sæsonstarten med overhånden, magtovertaget og favoritværdigheden i det indbyrdes forhold, hvem skulle have håneretten – og hvem skulle have Superligaens førsteplads?
Selv om sæsonen ikke engang er fem runder gammel, var der meget mere end tre point på spil i sæsonens første derby, der måske kan udstikke en retning i et år, hvor FC København og Brøndby ser ud til at bokse i samme sportslige vægtklasse. Det er der altid, når de hold mødes, men søndag var en af de dage, hvor en bunke spørgsmål skulle besvares oven på en sommer med heftig aktivitet i begge klubber
I en rodet første halvleg var chancerne relativt få, mens frisparkene var modsvarende mange. Begge hold havde svært ved at få spillet til at flyde, og når de åbne muligheder endelig kom, fløjtede dommer Peter Kjærsgaard for offside.
Begge hold tog ellers hensyn til sig selv og ikke modstanderen i det taktiske oplæg. Brøndby stillede op, som de altid gør – og heller ikke Ståle Solbakken havde valgt at ofre sin nye og mere offensive opstilling med Rasmus Falk på midten og Viktor Fischer på toppen på forsigtighedens alter. Alligevel gav det et typisk derby. Intens og dynamisk, men ikke nødvendigvis en storleverandør af flot fodbold.
Derfor skulle der naturligvis en dødbold til at sætte gang i målscoringen efter 35 minutter. På et frispark til højre for Brøndbys felt demonstrerede Robert Skov endnu en gang, at han har et af Superligaens bedste spark, da han krøllede kuglen op i modsatte målhjørne bag en ikke helt sagesløs Martin Schwäbe. Tyskeren reagerede sent og fik kun en lab på, der ikke kunne holde Skovs præcise hug.
Så kunne man tro, FCK fik greb om kampen. Men nej. Københavnernes store nye profiler, Dame N’Doye og Andreas Bjelland, manglede hver især timing og overskud – og Viktor Fischer var for ofte overladt til selv at skabe tingene for Ståle Solbakkens hold.
Så hvad gjorde Brøndby? De kæmpede sig naturligvis tilbage. På et slangehug fra kanten af feltet udlignede et af de blå-gule nyindkøb, kroatiske Ante Erceg, ud af det blå bare fem minutter efter pausen. Sparket fra angriberen var både hårdt og præcist, men også denne gang var det fair at spørge, om ikke målmanden – i dette tilfælde Jesse Joronen – kunne have gjort mere.
Herefter fik Brøndby i en kort periode overtaget. Men så tog Viktor Fischer fat. 13 minutter før tid fandt han først Nicolai Thomsen med en forrygende stikning. Nordjyden fandt sig selv alene med Martin Schwäbe – og et sekund senere gik Parken amok i en jubelrus i femte gear.
Der var dog et gear mere. Både i Parken og hos Viktor Fischer. Ikke engang fem minutter efter oplægget var det Fischers tur til at være alene med målmanden, og han gjorde såmænd det samme som Thomsen. Han både scorede sikkert og sendte Parken op i sjette gear. Et gear, der ikke har været i brug i over et år!
FC København fik en lille hævn for sidste sæsons mange Brøndby-sejre. Men de fik også Superligaens førsteplads og en glæde og optimisme, Parken ikke har set længe.
90 minutter kan gøre meget. Og det kan en derby-sejr også.
Og B.T. Sport er selvfølgelig på plads både før, under og efter braget i Parken.
