For meget kammerateri i ledelsen, en uambitiøs klub og kritik fra den fyrede træner Niels Frederiksen, der savnede en decideret sportschef samt en fysisk træner på fuld tid og samtidig skoser vestjydernes scouting af spillere.

Jo, Esbjerg har været mere end bare almindeligt kritiseret for sin måde at styre en superligaklub.

BT tog på et besøg på kontorerne på Blue Water Arena for at mødes med direktør Søren Poulsen (SP) og medlem af det sportslige udvalg Niels Erik Søndergård (NES), der kan betegnes som det tætteste, klubben kommer på en sportschef.

Er der for meget kammerateri i ledelsen i Esbjerg?

(SP) »Vi arbejder meget tæt sammen hver dag, og hvis vi ikke kunne være enige om de ting, vi skal træffe beslutninger om, ville det ikke kunne fungere. Jeg skal da hilse og sige, at det ikke betyder, at vi ikke er uenige og kan have lange diskussioner.«

(NES) »Nej, for sa... Vi kan godt hygge os og tale godt sammen, men det er ikke sådan, at vi sidder og er sammen 24 timer i døgnet.«

(SP) »Nej, det er sådan, at i stedet for at køre med bussen til og fra kampene, kører vi to sammen i bilen, og så sparer vi to timer før, og vi sparer to timer efter. Det ville være dybt åndssvagt ikke at bruge tiden sammen.«

Men I to og den nuværende cheftræner, Michael Mex Pedersen, tager også på skiferie og laver andre ’venneting’, der ikke lige har med fodbold at gøre?

(SP) »Vi har en tipsklub, som i øvrigt involverer cheftræneren i FC Midtjylland, Jess Thorup. Det har vi haft i flere år, hvor vi rejser for de penge, vi vinder. Og lad mig lige understrege, at vi ikke spiller på dansk fodbold.«

(NES) »Altså, når man er sammen så mange timer, som vi er, og hvor vi periodevis er mega pressede og periodevis også glædes sammen, kommer man ind under huden på hinanden. Det ville være unaturligt alt andet. Men det er også vigtigt i hverdagen at have nogen tæt på, som kan forstå, hvad det er for et job, man har. Med det ekstreme pres og kritik, der nogle gange er, nyder vi godt af, der nogle gange er nogen til at lufte tingene med.«

(NES) »Vi er fortrolige med hinanden. Selvfølgelig er vi det. Meget endda. På den måde tager vi temperaturen, også nede i spillertruppen.«

Det er også det, jeres appel er til en ny træner?

(SP) »Ja, og når vi har talt med vores kandidater, har alle, uden undtagelse, sagt, at vores koncept er stærkt, og de gerne vil være en del af det. At man som cheftræner ikke føler, at man står fuldstændig alene med ansvaret. Vi er fælles om at diskutere vinkler og for og imod. På den måde kommer vi bredere rundt om tingene.«

Hvem er sportslig ansvarlig i EfB? I er netop blevet kritiseret for som den eneste superligaklub ikke at have en sportschef?

(SP) »Vi har i en lang periode haft succes med, synes vi selv, med et sportsligt udvalg (formand, direktør, Niels Erik Søndergård og cheftræneren, red.). Vi synes til enhver tid, at det er en rigtig stærk konstellation. Flere øjne ser bedre end to og stiller måske flere spørgsmål, så det er den måde, vi synes, vi kommer længst i vores klub.«

(SP) »Og hvis man kigger på vores seneste transfervinduer, som vi også har fået kritik for, er det egentlig et produkt af den interne strategi, vi har haft. Vi er en klub, som skal tjene vores egne penge. Vi har skullet tjene hver eneste krone, og i 2011 havde vi en egenkapital på 168.000 kroner. Vi har ikke nogen til at komme og redde os. Og det er over en relativt kort årrække, at vi har fået en egenkapital på over 40 millioner kroner.«

Er det helt udelukket, at du som direktør en dag vil have en decideret sportschef?

(SP) »Ja. Hvis man kigger i den nære fremtid og ser på den måde, EfB gør tingene på, og det fundament vi er ved at bygge fra vores velfungerende eliteungdom, kan jeg ikke se, hvad det er, en sportschef vil gøre anderledes. Om man har en titel af det ene eller det andet, er for os ikke afgørende. Vi har ikke i den grad behov for at finde en syndebuk eller pege fingre, i og med det er fælles beslutninger, der bliver truffet. Så ved jeg godt som administrerende direktør, at det er mig, som står med det endelige ansvar. Og man kan sige, at vi lige har peget fingre ad en cheftræner, men når man kommer ned til nogle enkelte afdelinger, som ikke lever op til forventningerne, er der en kalkuleret risiko i at være cheftræner. Det er ikke kun i Esbjerg, at det er sådan.«

Det forlyder, at I skal være villige til at lave flere ting om i organisationen og blive mere elitære, hvis I skal have en kapacitet ind som ny træner. Er I elitære nok?

(SP) »Ja. Der er stadig nogle udviklingsområder, vi kan blive bedre på, og det vil ikke afskrække os at få en endnu mere elitær måde at gøre tingene på. Det er trods alt det, som i sidste ende giver resultater i denne her verden. Men ja, vi synes, vi er elitære.«

I er blevet kritiseret for også at mangle scouter, og at I har lavet tilfældige indkøb. Kan I genkende det billede?

(SP) »Nej, hvis man ser tilbage, har vi også ramt forbi, og vi har også været i situationer, hvor vi tidsmæssigt har været presset, hvor vi har truffet beslutninger om, at vi bare for at gøre noget, har gjort noget – helt umiddelbart op til transfervinduets lukning, hvor der er nogle andre ting, der er kikset. Men vi sidder jo ikke og siger, at alt er lykkedes for os lige efter bogen og med kryds og slange. Men hvis du over en bred kam ser på, hvordan vi er kommet over transfervinduerne siden den nye tidsregning for os i 2011, hvor vi blev børsnoteret og rykkede ud ogop igen, synes jeg faktisk, at vi godt kan tillade os at være tilfredse med både ind og ud.«

Skal der ikke være en fysisk træner ansat på fuld tid i en klub som jeres?

(SP) »Jeg ønsker ikke at forholde mig til de kritikpunkter. Men vi har udliciteret vores sundhedssektor i en samlet pakke i forhold til, hvornår der skal nogen på osv. Vi har også fire P-trænere, der alle sammen har været gennem en fysisk træning, så vi står ikke på bar bund omkring de der ting.«

Nu skal I så til at have en ny cheftræner. Hvad bliver historien om Esbjerg, hvis vi mødes igen om to, tre år?

(SP) »Så har vi forhåbentlig fået mere kontinuitet ind i tingene, og vi har fået to, tre af vores egne unge spillere mere, end vi har nu, integreret. Og så spiller vi forhåbentlig med i top seks og er med i slutspillet.

Kan en ny cheftræner forvente at få sine egne assistenter med?

»Nej,« lyder det samstemmende.