Den tidligere Bundesliga-bomber Alfred Finnbogason kan have en fremtid i dansk fodbold.

Den islandske angriber, der har tørnet ud for både Real Sociedad, Olympiakos og senest i tyske Augsburg.

Kontrakten med Augsburg udløb 1. juli, og siden har Alfred Finnbogason altså trænet med i Superliga-klubben.

Islændingen er dermed på jagt efter en klub, og han afviser ikke helt, at fremtiden måske kan være i dansk fodbold.

Foto: Matthias Balk
Vis mere

»Man skal aldrig sige aldrig. Da jeg talte med Freyr (Lyngbys cheftræner, red.) i starten, så gjorde jeg det klart, at jeg ikke kom for at få en kontrakt. Men de første dage i klubben overraskede mig virkelig positivt. Jeg nød at træne med, stemningen var god, og niveauet var virkelig højt, så Lyngby blev klart en reel mulighed for mig,« siger Alfred Finnbogason til B.T. og fortsætter:

»I den seneste uge har jeg haft snakke med andre udenlandske klubber, men hvis Lyngby vil have mig, så er det noget, som jeg er åben over for at tale om. Indtil videre har jeg ikke haft tilbud fra andre danske klubber,« forklarer islændingen og slår samtidig fast, at han virkelig har været overrasket positivt af niveauet i Lyngby.

Alfred Finnbogason lægger dog ikke skjul på, at han stadig er åben for andre muligheder.

»I øjeblikket afventer jeg lige markedet en smule. Selvfølgelig vil jeg stadig gerne spille på det højeste niveau, men det skal også give mening for mig og min familie. Samtidig har jeg brug for, at jeg kan begynde at nyde at spille fodbold igen, efter jeg har døjet med skader i de seneste år. Om det så er i Superligaen, Bundesligaen eller et andet sted, det er faktisk ikke så vigtigt for mig,« fortæller han.

Islændingen er dog ikke helt uden tilbud fra andre klubber i det store udland.

»Jeg har haft tilbud fra Tyskland, Grækenland, Cypern, flere klubber i Sverige og mere eksotiske steder, så interessen er der, og jeg har haft nok at forholde mig til. Men, som sagt, har jeg besluttet mig for at se tingene an indtil videre. Jeg kan godt se mig selv i Lyngby på den lange bane, men disse dage ser jeg stadig markedet an,« slutter Alfred Finnbogason