Vraget, men ikke helt ude.

Der er et lille VM-håb, som fortsætter lever for Brøndbys store svenske profiler, anfører Johan Larsson og Simon Tibbling.

Selvom de begge har leveret på et højt niveau i Superligaen i denne sæson var der ikke plads til dem i den svenske 23-mand store VM-trup. Men nu afslører Fotballskanalen, at de begge er at finde på landstræner Janne Anderssons reserveliste, som er registreret hos FIFA.

Foruden de to Brøndby-profiler er også AaB’s dygtige målmand, Jakob Rinne, på listen, som tæller 12 mand, som står standby til at rykke ind i den svenske VM-lejr, såfremt der skulle opstå skader eller sygdom.

»Det er den værste uge i hele mit liv,« sagde en fortvivlet Johan Larsson ellers i fredags, da DM-guldet reelt var smidt væk efter Brøndbys 2-2-kamp i Horsens.

Tidligere på samme uge var han blevet vejet og fundet for let til Sveriges VM-trup. Det tog hårdt på den 28-årige højreback:

»Vi taber til FCM hjemme, og kunne ellers stort set sikre mesterskabet hjemme, jeg blev ikke udtaget til VM, og så smider vi en 2-0-føring her,« sagde Larsson til TV3 Sport.

Selvom det ser svært ud, så er der altså en lille VM-dør på klem for DM-sølvvinderne Larsson og Tibbling.