AaB var på vej mod sejren, men et mål i slutfasen af Godsway Donyoh sikrede FC Nordsjælland 1-1 i Farum.

AaB var på vej mod sejren, men et mål i slutfasen af Godsway Donyoh sikrede FC Nordsjælland 1-1 i Farum.

Den sejrsløse stime fortsætter for både FC Nordsjælland og AaB, efter at de to hold søndag delte i porten i søndagens kamp i Farum, hvor opgøret sluttede 1-1.

Det lignede ellers længe, at AaB skulle tage fra Farum med tre point, men seks minutter før tid endte et frispark fra angriberen Godsway Donyoh med at sejle hele vejen i mål, og derfor sluttede det med en pointdeling.

Det betyder, at AaB efter 15 kampe står noteret for 20 point på femtepladsen - tre mere end FC Nordsjælland på 10.-pladsen

Begge hold jagtede på forhånd tiltrængte point. AaB kom med en frisk pokalsejr i bagagen, og den så ud til at have givet selvtillid, for i Farum var det gæsterne, der tog teten fra start.

Her flød AaB-spillet, og det resulterede særligt i første halvleg sig i flere store chancer.

Kantspilleren Kasper Kusk måtte to gange se sine forsøg reddet af FCN-keeper Nicolai Larsen, der dog måtte pille bolden ud at netmaskerne i det 24. minut.

Her fik forsvarsspilleren Andreas Skovgaard sendt bolden i eget net efter et AaB-hjørnespark, og generelt var der ikke meget, der gik Nordsjællands vej før pausen.

Værterne kom dog bedre med i anden halvleg, men et velorganiseret AaB-hold gjorde det svært for de unge FCN-spillere, der havde problemer at skabe chancer.

I det 73. minut sendte Andreas Skov Olsen et kvalificeret langskud afsted, men AaB-keeper Jacob Rinne diskede op med en flot redning på den unge angribers afslutning.

Derfor lignede det en sejr til gæsterne, men seks minutter før tid fejrede Godsway Donyoh sin nylige kontraktforlængelse med FCN ved at udligne på et frispark, der mellem venner og fjender gik ind via stolpen.

Det endte derfor med en pointdeling, og det betyder, at FCN nu ikke har vundet i fire ligakampe, mens AaB nu er oppe på fem kampe uden sejr i Superligaen.

Læs LIVE-bloggen fra kampen her: