OBs Frederik Tingager slipper med én karantænedag i stedet for tre.

Fodbold Disciplinærinstans har fredag annuleret det røde kort, han fik i tirsdagens Superligakamp mod Randers FC. Det meddeler DBU.

Efter en halv time i kampen fældede OB-spilleren Randers FCs Marvin Pourie, hvilket resulterede i straffespark og udvisning. SE SITUATIONEN HER:

 
OB's Frederik Tingager begår, ifølge dommeren, straffespark i en tvivlsom situation i kampen mellem OB og Randers.
Vis mere

Med antallet af strafpoint ville Frederik Tingager dermed gå glip af de resterende kampe i nedrykningsslutspillet, men nu kommer han kun til at sidde udenfor i weekendens Superligakamp, hvor Randers FC igen er modstanderen.

Det er kampens dommer, Lars Christoffersen. der har ændret mening efter at have set videobilleder af episoden. Han konstaterer, at 'mit skøn i kampen var forkert'.

»Efter §12 i Fodboldloven, omhandlende berøven af oplagt scoringsmulighed, så fremgår det af klippet, at Frederik Tinager forsøger at spille bolden uden at der kontakt med bolden. Havde jeg haft mulighed for at skønne anderledes i kampen, så skulle han kun have været tildelt én advarsel for selve situationen, hvor han begår en forseelse mod modspiller i eget straffesparksfelt og derved berøver en oplagt scoringsmulighed,« lyder det fra Lars Christoffersen.

I stedet får Frederik Tingager kun tildelt en advarsel i stedet for det røde kort. Det er han glad for: