Superligaen er gået i vinterhi, og nu er det tid til at svinge hammeren over de gode, de dårlige og de middelmådige.
For det har været et efterår, hvor nogle af de notorisk største klubber har varieret i kvalitet fra uge til uge, mens FC Midtjylland længe så ud til næsten at hente guldet inden nytår.
David Nielsen kan gå på åen i Aarhus, Brian Priske kunne udspille André Rieu i Boxen, og Kent Nielsen kunne vel dårligt lykkes med at få en fadøl på Målet i Silkeborg undervejs.
Her er først mine vurderinger af de dårlige i dette efterår:
Silkeborg
Karakter: 2 af 10
Begrundelse: Kent Nielsen blev svigtet i sommer, eller også var han selv med til det. Der blev i hvert fald slet ikke tilført ny kvalitet til oprykkerne, som havde Himmelbjerg-store defensive problemer i starten af sæsonen.
Med millioner fra videresalgsklausuler hos Robert Skov og Kasper Dolberg var der penge til det, men hvor blev den defensive oprustning af? Silkeborg solgte Superliga-overlevelsen i august. Nu frygter jeg, at de i stedet brænder dumme millioner af denne vinter uden nogen nytte.
Esbjerg
Karakter: 2 af 10
Begrundelse: Alt, alt for dybt at falde. Esbjerg holdt på stort set hele bronzeholdet fra sidste sæson, og alligevel er det gået helt skævt. Ja, det her niveau er nok tættere på sandheden om Esbjerg end sidste års, men efteråret har alligevel været dårligere end forventet.
Offensiven har været helt potensforladt. Sælg bare Petre og Yakovenko. Scor nogle millioner og fortsæt med at tro på de lokale drenge. Esbjerg har masser at byde på - men jeg frygter, at løbet er kørt i denne sæson.
OB
Karakter: 4 af 10
Begrundelse: Efter en konstant opadgående formkurve hos fynboerne siden Jakob Michelsens ankomst har denne halvsæson været langt mere svingende. Det virker helt tilfældigt, hvornår fynboerne rammer niveau.
Bashkim Kadrii er en profil, men hvem er der så ellers, som i Superliga-regi kan kaldes det samme? Ikke mange i denne sæson, men det skyldes også Ryan Johnson Laursens skadesproblemer samt Jeppe Tverskovs og Jacob Barrett Laursens dyk i niveau i dette halvår. Midtbanen trænger til et ordentligt skud kvalitet.
AaB
Karakter: 4 af 10
Begrundelse: Det her er faktisk en af Superligaens bedste trupper. Kunne jeg vælge mellem samtlige trupper i Superligaen, ville AaB være tæt på mit tredjevalg efter FC Midtjylland og FC København. Og så ærgrer det mig, at der ikke kommer mere ud af det.
Det er for ustabilt, og der er så få helstøbte holdindsatser som for eksempel hjemmesejren over FC København i guldjubilæet. Foruden den kamp har ansvaret i for høj grad været Lucas Andersens, hvis AaB rigtig skulle true nogen.
Sønderjyske
Karakter: 4 af 10
Begrundelse: Man skal passe på med at flygte fra den, man i virkeligheden er. Sønderjyske var arbejdshandsker, struktur og og garant for en lige kamp mod alle. Riddersholm har villet og fået til opgave at udvikle spillet i en anden retning.
Men det fremstår mest af alt rodet. Jeg tror ikke, at Riddersholm har fået præcis, hvad han havde regnet med i Sønderjyske, men han kæmper for sin filosofi. Om det så også passer ind i Sønderjylland, kan jeg godt tvivle på.
Hobro
Karakter: 4 af 10
Begrundelse: Det er ikke nogen stor klub, og Peter Sørensen fik reddet Hobro fra nedrykning i sidste sæson efter en katastrofestart. Nu ser det mindre struktureret ud - ja, mindre Peter Sørensensk.
Til gengæld har Sørensen udviklet spillere med reelt salgspotentiale i Sabbi, Babayan og Cappis. Jeg gætter på, at Hobro finder et noget mere defensivt og rigidt udtryk frem over vinterpausen. For to sejre er ikke nok, selvom der har været præstationer undervejs, der burde have givet mere.
Og her er mine vurderinger af den 'bløde mellemvare' i dette efterår:
AC Horsens
Karakter: 6 af 10
Begrundelse: I mine øjne er det Superligaens mest ligegyldige hold - og helt uden interesse, hvis det ikke havde været for Bo Henriksen. Talentudvikling? Nej. God fodbold? Næ.
Jeg har masser af respekt for, hvad der præsteres for få midler i Horsens, men jeg håber snart, at der kigges på en af de to tidligere nævnte parametre, så Horsens også bidrager med noget til ligaen. Indtil da får de respekt for at hente flere point, end jeg havde regnet med.
Brøndby
Karakter: 6 af 10
Begrundelse: Jeg kan stadig lidt få en Thomas Frank-fornemmelse, når jeg ser Niels Frederiksens Brøndby. Opture med fin fodbold i en periode, men også tunge nedture. Jeg ved stadig ikke helt, om jeg tror på Frederiksen-projektet, men jeg ved med sikkerhed, at han har fortjent mere tid til at sætte sit aftryk, hvis Brøndby selv har troet på ham til at starte med.
Frederiksen kom trods alt sent til og overtog en trup, som var 100 procent skræddersyet til Zornigers fodbold og system med mange spillere på de centrale positioner. Det tog lidt tid, før Frederiksen fik ændret til den 3-5-2, som gav en derbysejr og siden fire mere i træk. Nu bør der hentes spillere til Niels Frederiksen-fodbold, uden det går ud over Frendrups, Skippers og Lindstrøms vej til holdet.
FC Nordsjælland
Karakter: 7 af 10
Begrundelse: Flemming Pedersen nåede lige at få en sejr med fra foråret efter en ellers foruroligende start på sin trænerperiode. Det tændte et lys, som end ikke salg af holdets bedste spillere, Andreas Skov Olsen, Victor Nelsson og Karlo Bartolec, kunne slukke.
De næste store talenter stod allerede klar, og FCN fortsætter med at spille chanceskabende og offensiv fodbold. Her er der gang i en strategi, der bare fungerer, og Mikkel Damsgaard og Mohammed Kudus står allerede klar til at smide flere millioner i FCN-kassen, mens Flemming Pedersen cruiser mod overlevelse i Superligaen med sit U19-hold.
Randers
Karakter: 7 af 10
Begrundelse: Jeg har sådan en fornemmelse af, at Randers er et hold drevet af taktisk kløgt, soliditet og så en fed hårdhed, der matcher et hold fra netop byen Randers perfekt. Sådan en tydelig stil, kan jeg godt lide, og Thomasberg har gang i sin egen lille succeshistorien i ly af alle de andre Superliga-fortællinger.
Der mangler stadig noget, når bygrænsen krydses, men det er et problem for de fleste Superliga-klubber. Nu venter jeg spændt på at se, hvad der sker, hvis Lobjanidze forsvinder til vinter. Babayan ville være en perfekt erstatning.
Og sidst, men ikke mindst, mine vurderinger af de bedste i dette efterår:
FC Midtjylland
Karakter: 8 af 10
Begrundelse: Jeg er ikke sikker på, at de førte deres egen 'table of justice' i starten af sæsonen, for den del var med held og sene sejre for midtjyderne. Brian Priske kom til og ændrede systemet til 4-3-3, hvilket var en lille genistreg, der også bragte bedre præstationer med sig.
Han skubbede en middelgod midterforsvarer ud og fik en ekstra kvalitetsspiller ind på de offensive pladser. Han valgte helt enkelt et system, der løfter spillere som Evander og Awer Mabil. Heller ikke i år blev det dog til noget i Europa, og pokalnederlaget til Fremad Amager trækker også ned.
AGF
Karakter: 8 af 10
Begrundelse: David Nielsen startede ikke med festfyrværkeri i Aarhus, men der har også været rigelig med trænere, der er gået efter de hurtige brag i AGF. David Nielsen virker til at gå med stjernekasteren. Og det er på tide, at AGF brænder længere, som i de gode perioder i efteråret.
Klogt har AGF valgt at bygge holdets defensive fundament op, og det ligner simpelthen en tur i mesterskabsspillet. Fremragende halvt år afsluttet med den meriterende sejr i Herning. Jeg tør dårligt at skrive det, men det ligner noget langtidsholdbart i Aarhus.
FC København
Karakter: 8 af 10
Begrundelse: I fodbold kan vi kigge på resultater og præstationer. FC Københavns præstationer har dette efterår været godt under middel, men resultaterne… Videre i Europa League - med lidt besvær - og kun fire point efter ellers suveræne FC Midtjylland er faktisk imponerende. Det lugter af et klassisk første år i en Solbakken-opbygning af et nyt hold.
Forventer jeg mere af spillet? Ja, meget mere. Men når startelleveren i mange kampe har bestået af kun fire af sidste sæsons faste startere, så er pointsnittet i Superligaen og pladsen i Europa Leagues 1/16-finaler ret utrolig. Guldkampen åbnede sig i efterårets sidste runde.
Lyngby
Karakter: 8 af 10
Begrundelse: Der skal åbenbart være en oprykker, der overrasker hvert år. Lyngby har gjort det klogt. Der blev hentet spillere ind til den type fodbold, som træner Christian Nielsen mente, at man kunne få flest point med i Superligaen.
Patrick Da Silva har været en lille åbenbaring, Rezan Corlu har vokset sig bedre og bedre, og så har både Emil Nielsen og André Riel bidraget med energi og fart oppe foran. Klogt arbejde og ikke mindst fremragende pointhøst.
