Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige Superliga-klubber får af tilskud fra kommunen, når man samtidig medregner sponsorater fra kommunalt ejede selskaber.

Det viser tal, som det undersøgende medie journalista.dk har fået indsigt i.

I toppen af artiklen kan du se højdepunkter fra Brøndbys storsejr over AC Horsens.

Den helt store topscorer er OB, der får over 1, 7 millioner kroner fra kommunen, mens både FC København. Brøndby og AC Horsens ikke modtager én eneste krone.

I den lave ende finder man også AGF, der modtager sølle 121.875 kroner, mens bundklubben Helsingør får næstmest af alle og modtager én million kroner til klubkassen.

Ifølge journalista.dk ligger årsagen til OBs markante støtte i, at klubben har indgået en gylden aftale med kommunen, hvor skatteyderne betaler næsten halvanden million kroner, mod at kommunen så kan promovere sig selv via fodboldklubben.

Det undersøgende medie har indhentet tallene gennem aktindsigter fra både kommunerne og deres produktionsselskaber.