FC København skuffede fælt og tabte i sin sæsonpremiere i Superligaen med 1-2 hjemme mod AC Horsens.

FC København fik en mareridtsagtig indledning på den nye sæson i Superligaen, da klubben mandag aften skuffede hjemme og tabte til AC Horsens.

1-2 lød resultatet ved slutfløjt, men det kunne Viktor Fischer have ændret på i overtiden, da han misbrugte et straffespark for FCK.

AC Horsens' Bjarke Jacobsen jubler ved slutfløjt i superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
AC Horsens' Bjarke Jacobsen jubler ved slutfløjt i superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hallur Hansson og Bjarke Jacobsen scorede gæsternes to mål i anden halvleg, inden Rasmus Falk udlignede kort før tid.

Begge hold lagde ud med flere debutanter, og det var til at se på spillet på banen, der bar præg af mange dueller og fejlafleveringer.

Det var først få minutter før pausen, at begge hold viste tænder.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

FCK stillede op med sine nye angribere Dame N'Doye og Kenan Kodro i angrebet, og det var også de to spillere, som var tættest på at bringe hjemmeholdet i front få minutter før pausen.

Horsens-defensiven blev fanget i ubalance, da FCK-fløjen Robert Skov blev sendt i dybden mod Horsens-målet. Skovs tværpasning ramte Dame N'Doye, der fra kanten af feltet bragede bolden på overliggeren.

Den kraftfulde returbold endte hos Kenan Kodro, som headede over det tomme mål.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kort før pausen var udeholdet tæt på at bringe sig i front, da anfører Søren Reese hoppede højest efter et langt indkast, men FCK-målmand Stephan Andersen reddede flot.

Horsens var også det farligste hold efter sideskiftet, og allerede 12 minutter inde i anden halvleg var det kun overliggeren, som forhindrede Hallur Hansson i at bringe udeholdet i front.

To minutter senere fik Hansson og Horsens dog noget at juble over, da færingen fra kanten af feltet sparkede bolden ind bag Stephan Andersen.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Efter 67 minutter var den gal igen i FCK-forsvaret.

Mikkel Qvist sendte et langt indkast ind i det lille målfelt, og med ryggen til målet dirigerede midtbanespilleren Bjarke Jacobsen bolden ind i det tomme mål.

Med 11 minutter igen var FCK tæt på at reducere, men Michael Lüftners hovedstød blev flot reddet af Søren Reese på målstregen.

To minutter senere stod stolpen i vejen for en reducering, da Carlos Zeca headede et hjørnespark på stolpen.

Alligevel fik FCK bragt spænding tilbage i kampen med fem minutter igen, da Rasmus Falk flot headede Nicolai Boilesens indlæg i mål.

FC Københavns Sotirios Papagiannapoulous og AC Horsens' Peter Nymann udkæmper en luftduel under superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
FC Københavns Sotirios Papagiannapoulous og AC Horsens' Peter Nymann udkæmper en luftduel under superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Resten af kampen var et bombardement mod Horsens-målet, og i overtiden fik FCK så tilkæmpet sig straffesparket, da Horsens-målmand Matej Delac tacklede benene væk under Viktor Fischer.

Debutanten i Horsens-målet fik dog revanche, da han flot reddede Fischers straffespark.

Mandag d 23. juli skal FCK forsøge at få sæsonens første point, når holdet gæster Hobro.

Horsens tager hjemme imod Randers FC søndag d 22. juli.

AC Horsens' Jeppe Mehl og co. jubler efter superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
AC Horsens' Jeppe Mehl og co. jubler efter superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, giver sine følelser frit løb efter superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, giver sine følelser frit løb efter superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

/ritzau/

Du kan se, hvordan kampen gik i LIVE-bloggen herunder: