Superligaen synger af efter en af de længste sæsoner nogensinde.
Der har været store kampe, vilde nedture og ekstreme forløsninger. Vi siger farvel til tre klubber for i næste sæson at være tilbage på 12 hold i den bedste række, når Vejle støder til landets bedste række efter holdets oprykning fra 1. division.
Men inden da skal de 14 Superliga-hold have en vurdering på B.T.s skala fra 1 til 10 ud fra forventninger inden sæsonen og med et lille kig på både pokalen og Europa, selv om Superligaen vejer tungest.
Og for god ordens skyld er klubberne sat op fra bedst til dårligst.
Det kunne næsten ikke blive mere suverænt for FC Midtjylland. 14 point ned til nummer to og et mesterskab sikret med fire runder tilbage. Oven i det tre sejre og en uafgjort i fire opgør mod FC København, der på forhånd var udskreget til guldfavorit.
Det hele er hevet i land på en bund af soliditet og power, og det er vel mere et mesterskab sikret af Erik Sviatchenko, Alexander Scholz og Frank Onyeka i den allerøverste Superliga-klasse end offensive individualister. Skulle jeg op og ulvehyle på et 10-tal, ville det kræve den kvalifikation til Europa – eller som minimum ikke et pokalfarvel mod Fremad Amager.
Karakter: 9
Det koger i Aarhus, og det er skønt. Den eufori, som buldrer i AGF-fansene efter sejrene over FC Midtjylland og FC København, klæder Superligaen. Det kunne selv ikke midtjydernes guldfest hamle op med.
Og jeg forstår AGF-fansene. I så mange år har de skullet forholde sig til galehus, storhedsvanvid og mindreværdskomplekser. Nu skal de kun forholde sig til et hold, der spiller som et hold, og som endelig har skabt en spillestil, som er tydelig. Det har været en fremragende sæson set over hele året – og det er ikke et misset sølv. Det er vundet bronze.
Karakter: 9
Ni kampe i træk som ubesejret i det her forår. Stensikker overlevelse og tilmed et reelt skud efter en Europa-plads. Det er jo næsten vanvittigt at sidde og skrive det om AC Horsens.
Det har været en formidabel sæson – nogle vil måske endda sige 'verdensklasse!'. Og nu stinker det også af klubbens største salg, da unge Jeppe Kjær har spillet sig op som et talent af de helt store. En ny dimension i AC Horsens. Man kan ikke bede manager Bo Henriksen om mere.
Karakter: 8
Man kan i løbet af en sæson godt pludselig glemme, hvor det hele startede. Hvilke forventninger der var. Det må vi ikke med Lyngby. Oprykningen til Superligaen var en ekstrem præstation, hvor man kun få minutter lå på den vigtige playoffplads og siden tog turen op. Og overlevelsen er jo af den grund bare endnu vildere.
Jeg sidder stadig og tænker på Lyngby som en talentfabrik, og den del kan jeg godt savne. Ikke fordi jeg er en nostalgisk type, men det gav dem noget ekstra, som var federe end den nuværende lidt mere Herfølge-agtige profil. Altså en klub, der samler ældre overskudsspillere op. Frederik Winther er eksemplet på, at Lyngby stadig kan.
Karakter: 8
Vi så det sidste år og ser det nu igen i år: FC Nordsjælland falder sammen, når top-6-pladsen er hentet hjem. Det er, som om man så har nået målsætningen, og der mangler en ny ambition. Det ærgrer mig en anelse.
Men det ærgrer mig ikke nok til, at jeg stadig husker, hvad der skete for et år siden. For igen solgte klubben de bedste spillere inden sæsonen. Væk med Nelsson, Bartolec, Skov Olsen og Mads Valentin Pedersen. Op med klubbens egne. Alligevel står klubben allerede et år senere med Superligaens måske dyreste salg i år i Mohammed Kudus, det næste stjerneskud på vej i Kamaldeen Sulemana samt en sikker top-6-plads og toppræstationer undervejs. Og nåh ja, Mikkel Damsgaard er også solgt som en profil i ligaen.
Karakter: 7
Jeg er nødt til at tage pokaltriumfen med her. Det løfter simpelt hen sæsonen ekstremt meget for sønderjyderne, som pludselig kigger ind i Europa-kval efter ferien. Og en titel i en klub af den stadig beskedne størrelse ... Det er det positive.
Det negative er flirten med nedrykningspladserne. Historien om Sønderjyske har i mange år været, at klubben altid var i fare inden sæsonen, men aldrig undervejs. I år har det været omvendt. Og selv om Riddersholms mere spilstyrende tanker altid klæder et fodboldhold, kan jeg også være bekymret for, om det nu også er Sønderjyskes dna at skulle spille pæn og boldbesiddende fodbold. Jeg var lidt vild med den klare identitet med arbejdshandske-reklamer på ryggen og knaldhård fight i hjertet.
Karakter: 6
Målsætningen er top-3 – og spillerbudgettet det samme. Men jeg kommer til at holde fast i, at Brøndbys individuelle kvalitet i truppen i dette forår ikke hørte til blandt de tre bedste i Superligaen. Efteråret var heller ikke godt nok, da både Kamil Wilczek, Dominik Kaiser og Hany Mukhtar var i truppen. Derfor lander Brøndby som klub på en karakter omkring middel.
Det er sparetider i klubben, og lige nu ryddes der op efter et par sæsoner med ambitioner og håb om guld under Zorniger. Det er dyrt at rydde op, når kontrakter strækker sig ind under nye trænere og sportslige ledere. Men selv i en sparesæson og med spillere, som Zorniger end ikke ville kigge på, har Brøndby været med i mesterskabsspillet. Det er godkendt. Og med det sagt savner jeg da det Brøndby, der ikke bare taler om medaljer, men som også reelt tror på det og går efter det ved at forstærke truppen frem for at svække den.
Karakter: 6
Superliga-sæsonens mest grå hold. Hvem er den store profil? Hvem er det store salgsemne? Hvem er det store talent? Der er Superliga-niveau i både Emil Riis, Marvin Egho og et par stykker flere, men jeg forventer ikke at se en kommende Superliga-profil på et overordnet niveau komme ud af det her Randers-hold.
Det er solidt, sikkert og meget kedeligt. Det er bare middel hele vejen igennem, efter man fjernede Saba Lobjanidze i vinter. Jeg mangler et eller andet, der kan begejstre. For det kan lige nu hverken spillestilen eller individualisterne i mine øjne.
Karakter: 5
Det skuffer mig altid lidt, når jeg kigger på det her AaB-hold. Jeg synes, der for en Superliga-klub er så mange dygtige spillere med gode færdigheder. Lucas Andersen, Kasper Kusk, Patrick Olsen, Rasmus Thelander og Jacob Rinne er kvalitetsspillere. Og så krydret med mere Aalborg-blod.
Det skal for mig ende ud i mere end bare en ligegyldig birolle i et mesterskabsslutspil. Det har klædt AaB at få Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz ind ved siden af cheftræner Jakob Friis, men i næste sæson skal AaB blive langt mere stabil.
Karakter: 5
Europa-togtet er det eneste, der løfter en FCK-sæson, som har været til den helt tarvelige side. Og fansene tænder da også stadig på en stor Europa-aften. Men nok mere som en dessert end som hovedret. Jeg tror, at FCK-fansene først og fremmest vil have deres hold til at æde Superligaen, og det har man slet ikke gjort i år.
Problemet for FCK er ikke, om klubben var blevet nummer to eller tre. For når den ikke vinder mesterskabet, så taber den. Men en tredjeplads havde haft så store konsekvenser ind i næste sæson med ingen ferie, at sølvet trods alt er til at leve med i en så dårlig Superliga-sæson.
Karakter: 4
I mine øjne må et hold som OB på intet tidspunkt undervejs være i risiko for – eller bare i spil til – en nedrykning fra Superligaen. Det var fynboerne, især efter 0-6-fadæsen mod Silkeborg. Og selv om den fare hurtigt blev fejet væk igen, var det ikke godt nok. En sejr i Europa-playoff'en vil dog trække karakteren et hak op.
Salget af Bashkim Kadrii blev alligevel for stort et tab, og der har reelt nok også været mange skader undervejs. De skader har så banet vejen for unge Max Fengers lille gennembrud, mens også Mads Frøkjær har fået chancen og grebet den. Jeg mangler bare stadig tegninger i selve spillet på banen, som kunne give håb om OB i det rigtige slutspil i den kommende sæson.
Karakter: 4
Det er jo som sådan ikke overraskende, at klubben, der bruger færrest penge på spillerbudgettet, også rykker ud. Hobro er bare en lille klub, men Peter Sørensen har undervejs alligevel sat et fint fodboldhold sammen.
Spillere som Emmanuel Sabbi og Edgar Babayan har været seværdige, og der er talent nok i Christian Cappis til, at han også kan have en Superliga-fremtid. Det var bare ikke nok, og i en direkte duel mod Lyngby om at undgå nedrykning var det Hobro, der lavede flest af de store personlige fejl.
Karakter: 4
To sejre i de første 23 kampe for Silkeborg. Ja, var der noget tidspunkt i løbet af sæsonen, hvor man ikke var stensikker på, at Siileborg ville rykke ned? Oprykker eller ej, så er det bare ikke godt nok.
I den positive ende finder jeg Mads Emil Madsens udvikling samt Ronnie Schwartz' ekstreme evne til at score mål, selv om han spillede på Superligaens dårligste hold i efteråret. Og så har jeg bare en eller anden fornemmelse af, at Silkeborg rykker ned som et bedre hold og en sundere klub end for et år siden – lige modsat Esbjerg for eksempel.
Karakter: 3
Fra bronze til nedrykning. To trænerskift – det ene med spillertruppen som direkte årsag. Der har været taget ekstremt mange dårlige beslutninger i Esbjerg. Og hvor er den klare strategi?
Først undlod man efter sidste sæson at hente nye spillere ind, selv om de fleste kunne se, at bronzemedaljerne trods alt også havde et skvæt held over sig. Men hvis argumentationen for de manglede indkøb skulle være, at man ønskede at holde fast i en talentudviklingsstrategi, tog man et kraftigt sving i vinter ved at tisse i bukserne i form af fem lejeaftaler. Det har sejlet, og flere egne talenter som Daniel Anyembe, Mathias Kristensen og Jeppe Højbjerg har tabt markant værdi.
Karakter: 2
