OB er blevet et makværk af en klub - og de svære spørgsmål presser sig efterhånden på.
Der findes snart ikke den danske fodboldekspert - professionel eller amatør - der i de seneste år ikke har sjusset sig frem til, at OB er blevet ligegyldig i dansk topfodbold.
Og sæson efter sæson bekræfter den fynske klub den analyse. I år har eksperterne ikke skullet vente mere end otte runder. Med mandagens knusende 0-3-nederlag hjemme mod Silkeborg er OB allerede en fuldstændig ligegyldig størrelse i denne Superliga-udgave.
Og det er på tide, at OB og Fyn stiller sig selv nogle svære spørgsmål. Her følger tre bud på ting, som bør komme til debat i Odense og omegn.
Det første spørgsmål blev nok stillet mange gange i løbet af rædselsindsatsen mandag aften. Er cheftræner Andreas Alm virkelig manden, der kan føre OB mod bedre tider? Svaret må være et hårdt men rungende nej.
I sine foreløbigt to og et halvt år i Odense har den svenske træner ikke været tæt på at få sværdet op fra stenen. Stenen har tværtimod blot styrket sit greb om klingen under Alm. Hans forgænger, Jakob Michelsen, blev smidt ud på røv og albuer - på trods af at han stod for OB’s eneste top 6-placering i nyere tid.
Hvad har Alm opnået med dette OB-hold? Jo, der har i ny og næ været et godt resultat i Herning eller Brøndby - men for hver gode præstation under Alm går der fire-fem gedigne hjemmebane-skuffelser mod hold som Viborg, Vejle og Silkeborg.
Det ville være uansvarligt, hvis ikke den sportslige ledelse allerede nu har etableret en kontakt til den næste OB-træner. Et godt bud kunne være Niels Frederiksen, der flere gange har bevist sit værd hos Superliga-hold af forskellig størrelse - og så er han fra Fyyyn.
Det næste spørgsmål, som fynboerne kunne stille sig selv, er lidt farligere og nok mindre populært. Er den folkekære fodboldboss Björn Wesström virkelig så dygtig, som danske eksperter og fynske fodboldfans gerne vil gøre ham til?
Han ser forrygende ud - ligner en million svenske kroner i mønter. Og han kan tale med en hypnotiserende ro og overbevisning, der får hvert et ord til at lyde som den pureste unikke visdom.
Men evner man at kigge forbi det - hvor meget har Wesström så rykket i sine snart to år i den fynske hovedstad? Forsvindende lidt - i hvert fald på fodboldbanen.
Svenskeren virker i sin spillerrekruttering konstant til at undervurdere Superligaens niveau. Spillere, der sidder på bænken i Allsvenskan-klubber, kan yderst sjældent gøre en forskel på et dansk hold med top 6-ambitioner.
Men alligevel har Wesström svoret til fallerede Allsvenskan-spillere som Bjørn Paulsen, Mohamed Buya Turay og Johannes Selvén, når OB har skullet handle. De indkøb har ikke gjort OB bedre - tværtimod.
Andre af sommerens indkøb som Tyler Burey, Sauli Väisänen og Nicklas Mouritsen virker direkte mærkværdige - og det er pænt sagt.
Måske er det på tide, at fynboerne også stiller nogle spørgsmål til den velklædte svensker. Hvorfor var han eksempelvis ikke længere ansvarlig for spillerindkøbene i AIK Stockholm, hvor han blev rekrutteret fra? En klub, som i øvrigt i dag er i spillemæssig og økonomisk kæmpekrise.
Og det tredje og sidste spørgsmål, som fynboerne bør stille sig selv, kunne lyde: Hvor længe skal en klub med OB’s størrelse og muligheder finde sig i en ejer, der tydeligvis ikke længere har ambitioner om at drive klubben som mere end en netværksmulighed.
Ejer og bestyrelsesformand Niels Thorborg - der er evigt fraværende, hver gang klubben står i brand - havde engang en drøm om at forme OB til en dansk stormagt. Den drøm er stendød hos L’easy-millardæren.
I disse tider med talentløse amerikanske fodboldklub-slugere og tvivlsomme saudiske rigmænd skal man selvfølgelig passe på med, hvad man ønsker sig - men det er lige før, at enhver forandring på ejerfronten vil være velkommen i den odenseanske traditionsklub.
I FC Midtjylland har man netop bygget et træningsanlæg i Premier League-klasse. I Aarhus tæller de ned til et topmoderne fodboldstadion, der kan skubbe AGF helt op i den skandinaviske top.
I Odense spiller man på et nedslidt og stadion, og træningsbanen i Ådalen er maksimalt på Danmarksserie-niveau. Under Niels Thorborg er der absolut ingen tegn på, at noget som helst vil ændre sig. Ingen visioner. Ingen ambitioner.
Hvor længe kan fodbold-Fyn og OB - der kommercielt set leverer med mange tilskuere og rekord-transferindtægter - finde sig i en topledelse, der ikke ønsker at investere mere end det minimum, der holder klubben kunstigt i live i landets bedste række.
Nærmest alle Superliga-klubber tager kæmperyk i disse år - men OB snegler afsted. På et tidspunkt ender det galt på Fyn. Og så er det for sent at stille spørgsmål.
